Bagan Temple Marathon 2013

Skrevet 27. juli 2016

Tvivlsom deltager

 

Denne niende destination fra Adventure Marathon bragte mig for første gang i tvivl om min deltagelse. Løbet blev annonceret i efteråret 2012, før afviklingen af The Solar Eclipse Marathon. Der nu således ikke blot et debutløb i kikkerten, men hele to.

 

Min tvivl skyldtes flere forhold. Kombinationen af maratonløb og templer havde jeg prøvet før. The Great Tibetan Marathon havde været en oplevelse, men for mig ville en helt anden nyskabelse have været mere attraktiv.

 

Mine overvejelser gik også på, hvor meget jeg egoistisk kunne rejse alene fra familien og bruge af den fælles husholdning. Tidligere på året havde jeg været på en forlænget rejse til Kina, hvor Karin ganske vist var med. Men nu stod jeg over for en meget lang rejse til Australien, hvor begge drenge var inviteret med, og herefter ville der kun gå et halvt år, før jeg atter skulle til Kina. Min tvivl blev ikke mindre, da jeg snart efter besluttede at rejse til Chile og Antarktis for at løbe maraton.

 

Havde jeg været i tvivl før, blev den endnu mere skærpet, da jeg mindre end fem måneder før løbet blev syg og fik indopereret pacemaker. I en hel måned havde jeg slet ingen kræfter, og det var nødvendigt med genoptræning. På det tidspunkt var der lang vej til et maratonløb.

 

Men midt i tvivlen om rejsen var der også en overbevisning, der sagde mig, at jeg da ikke kunne springe et af Adventure Marathon debutløb over. Denne bog var også stærkt med til min endelige beslutning om at rejse. Uden denne rejse ville der mangle et naturligt kapitel.

 

Myanmar

 

Bagan Temple Marathon blev afviklet i Myanmar, der tidligere hed Burma, og som ligger i Sydøstasien med grænser mod Bangladesh og Indien i vest, Kina i nordøst, Laos i øst og Thailand i sydøst. Landet er ikke særligt kendt i vores dele af verden. Mest omtale har landet nok fået på grund af frihedskæmperen Aung San og hans datter, vinder af Nobels fredspris, Aung San Suu Kyi, som i en årrække sad i husarrest. Rejsen skulle vise, at dette fantastiske land har meget mere at byde på end to kendisser.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

For første gang alene

 

For første gang tog jeg afsted til et af disse debutløb løb uden at være i selskab med nogle af mine kære. Som ved så mange andre ture var der flere rejsepakker. Mit valg faldt på den korte pakke, hvor jeg kun skulle være hjemmefra i en lille uge.

 

Ved afrejsen den 30. oktober var min træningstilstand ikke optimal, men dog god nok til at mine altafgørende indre overbevisninger sagde mig, at jeg ville kunne klare dette løb. Genoptræningen efter operationen var gået godt, men jeg var dog ikke på toppen. Med fare for at lyde overlegen tænkte jeg faktisk: “Et snoldet maratonløb kan jeg vel godt løbe”. Måske nok lidt krukket, men samtidig af uvurderlig betydning for et menneske i min situation.

 

Fætter− og kusinefester en saga blot

 

Jeg havde tidligere fornemmet, at “fætter− og kusinefester” var en saga blot. Det skulle også vise sig at være tilfældet. Jeg opdagede straks i lufthavnen, at jeg var “den sidste mohikaner”. Vel var der faktisk ikke så få rejsende, jeg kendte fra tidligere rejsemål med Adventure Marathon. Men der var ikke en eneste af pionererne fra de første år omkring årtusindeskiftet.

 

Upåagtet det gamle slæng var borte, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var kommet i en god og homogen gruppe med gode mennesker, der brændte for at løbe spektakulære maratonløb. Vi var i alt 26 rejsende inklusive en rejseleder. Nogle skulle, som jeg, hjem efter seks dage, mens andre skulle på en tillægstur efter løbet og nogle herefter yderligere på nogle dages badeferie.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Fordomme der blev bekræftet og afkræftet

 

Jeg havde forventet, at landet var noget tilbagestående og knapt så civiliseret, og i lufthavnen i Yangon erfarede jeg, at landet var helt uden mobiltelefondækning for andre nationaliteter, eftersom man ikke havde roaming-aftaler med udenlandske telefonselskaber. Det var langsommeligt og bureaukratisk at komme ind i landet med kontrol af pas og visum. Men herefter blev jeg dog kun positivt overrasket over forholdene i landet.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Udflugt i Yangon

 

Yangon er Myanmars største by og var landets hovedstad fra 1885, hvor englænderne erobrede den nordlige del af landet, frem til 2005, hvor hele statsadministrationen blev flyttet 320 kilometer nordpå til byen Pyinmana.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

På vores eneste nat i Yangon boede vi på det ganske udmærkede Traders Hotel. Hotellet var få uger før vores ankomst blevet angrebet af terrorister. Der havde boet udenlandske forretningsfolk på stedet, hvilket ikke faldt i god jord hos alle. Nogle bomber var faldet, men det var ikke noget, vi mærkede til.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

På ankomstdagen besøgte vi flere af byens seværdigheder. Først besøgte vi midtbyen. Her blev vi omringet af gadesælgere, der ville sælge os alverdens ting – ikke mindst postkort. Det mest specielle var, at man kunne købe en fugl for fem dollar. Når turister købte en lille fugl, blev den sluppet løs, så den kunne flyve op i det fri, og den nu fem dollar fattigere turist havde gjort dagens gode gerning. Om det så også betød noget religiøst, ved jeg ikke.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Ved de hellige steder var det naturligvis vores pligt at vise respekt. Når vi kom til dem, skulle vi gå barfodede og med tildækkede skuldre og underben. Først besøgte vi Chaukhtatkyi−templet, hvor vi så en imponerende 67 meter lang, liggende Buddhastatue – en længde, der har kvalificeret den til titlen som Sydøstasiens største liggende Buddha.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Shwedagon-pagoden

 

Herefter fortsatte vi til Yangons ubetinget mest berømte bygningsværk: Den betagende smukke, guld− og juvelbesatte Shwedagon−pagode, der troner majestætisk på den hellige bakke Singuttara lige midt i byen. Uanset hvor man befinder sig, kan man altid orientere sig i forhold til den 98 meter høje, forgyldte pagode, der som et fyrtårn leder byens besøgende på rette kurs. Ifølge legenden er Shwedagon−pagoden 2.500 år gammel, mens arkæologer anslår, den er bygget mellem vor tids sjette og tiende århundrede. Pagoden er landets vigtigste buddhistiske helligdom og får besøg af mange tusinde pilgrimme hvert år. Det siges, at den blev bygget for at beskytte otte hår fra selveste Buddha.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Det var ganske betagende at gå rundt i Shwedagon−pagoden og se alle de forgyldte bygningsværker. Det virkede næsten, som var vi i en del af Disneyland. Men desværre havde man helt smagløst flere steder valgt at skæmme de gamle charmerende omgivelser med moderne LED−pærer, der på skrækkelig vis blinkede fælt i farver i de gamle, smukke og historiske omgivelser.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Bagan

 

Besøget i storbyen blev kortvarigt, da vi tidligt næste morgen med indenrigsfly tog den korte tur til vores egentlige bestemmelsessted: Bagan. Vores hotel, Myanmar Treasure Resorts var smukt og charmerende.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Bagan er et 42 kvadratkilometer stort sletteområde hjemsted for mere end 3.000 historiske templer. Så langt øjet rækker, popper de store karakteristiske, spidse, gyldne tempeltårne op i det flade slettelandskab, og det hele har et mystisk og uvirkeligt skær over sig.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

Det første tempel på Bagan−sletten blev bygget i 1057. Konge efter konge føjede flere og flere templer til, indtil Kublai Klans mongolske tropper 230 år senere erobrede området. I alt 4.400 templer nåede man op på, og på trods af naturmæssige udfordringer som jordskælv, oversvømmelser og erosion består langt de fleste templer den dag i dag. Området kandiderer til at komme på UNESCO´s liste over verdenskulturarv, men en verserende tvist mellem myndighederne og UNESCO om renoveringsmetoder har sat processen på stand by.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Solnedgang og pastaparty

 

Sidst på eftermiddagen besøgte vi et af de mange templer på sletten. Her oplevede jeg, at trapperne på Den Kinesiske Mur er det rene barnemad i forhold til, hvad vi her så og ikke mindst mærkede. Under vores opstigning til pagodens top skulle vi forcere en meget stejl trappe med smalle trin, der vel var omkring 35 centimeter høje. Det var helt betagende at stå der og betragte det ene tempel efter det andet i umiddelbar nærhed og længere ude i horisonten, så langt øjet rakte. Vi blev så længe på stedet, at vi nåede at opleve det smukke øjeblik, hvor solen gik ned.

 

P1040634 redigeret

 

Dagens sidste arrangement var pasta og informationsmøde om løbet for alle deltagerne.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Bagan Temple Marathon

 

Det er ikke usædvanligt at blive vækket klokken fire om morgenen på en maratondag, så opvågningen den 2. november var helt efter bogen. Da vi havde gjort os klar og spist morgenmad, var det tid til at køre til startstedet ved Htilominio−templet, hvortil vi ankom tidligt. For mig er det rart at være i startområdet i god tid. Det er en del af atmosfæren at få alle indtryk med. Alt skal ses, mærkes og snuses. Der skal også være tid til at snakke med andre løbere og få det hele ind under huden inden dagens løb.

 

IMG_0574

 

I startområdet oplevede vi morgensolen, mens seks luftballoner langsomt gled op i det blå, så vi fik det mest fantastiske syn mellem pagodernes tårne.

 

IMG_0579

 

Kort før løbets start var der officiel tale af H.E. U Htay Aung, unionsminister for Ministry of Hotels & Tourism, der ønskede os et godt løb. Som planlagt gik startskuddet klokken syv, og den helt specielle stemning bredte sig i feltet. Selv bliver jeg helt høj og forventningsfuld, når de første skridt tages, samtidig med at min indre computer konstaterer, at der er en lang vej til målstregen.

 

AppleMark

 

Da starten var gået, og vi kom i gang, blev jeg noget overrasket. Jeg blev nemlig temmelig hurtigt forpustet, hvilket jeg ikke havde forventet. Det var ikke, fordi jeg lagde for hårdt ud, så jeg har ingen forklaring på det skete. Men efter nogen tid følte jeg mig ikke længere stakåndet.

 

AppleMark

 

I løbets start kom vi forbi det ene tempel efter det andet. Det var virkeligt ganske specielt at løbe i omgivelser som disse. Over alt blev vi mødt af en meget glad, varm og imødekommende lokalbefolkning, der gav os en flot opbakning. Børnene var meget interesserede i det hele, men i modsætning til i Kina oplevede jeg ikke at klaske high five i små hænder.

 

Flashback til The Great Wall Marathon 2000

 

Nogle dage før løbet havde det regnet voldsomt, hvilket havde givet arrangørerne grå hår i hovedet. Mange steder var ruten helt oversvømmet og mudret. Det havde ganske enkelt været umuligt at komme forbi, og alternative ruter lå ikke lige for. Den kraftige varme havde dog betydet, at vandstanden var faldet synligt dag for dag. Det var så blot at håbe på, at der ikke kom en ny skylle.

 

AppleMark

 

På trods af at de værste mudderpøle var udtørret, var der på første del af løbet flere steder, hvor vi skulle springe i zigzag for at komme over. Selvom jeg gjorde mig umage, lykkedes missionen ikke hver gang. Der var et par gange, hvor jeg røg direkte i og fik våde fødder og mudrede sko. Ikke mærkeligt fik jeg et flashback til The Great Wall Marathon 2000, hvor jeg skødesløst havde hældt vand over kroppen, så skoene blev våde, og jeg fik store vabler. Jeg frygtede naturligvis, at dette skulle gentage sig. Men hvor det i 2000 havde været selvforskyldt på grund af min uvidenhed, var jeg her i en situation, jeg ikke kunne styre.

 

IMG_0616 redigeret

 

En meget varm dag

 

Det blev en meget varm dag, hvilket også var forventet. Temperaturen kom op på 36 grader, så det var lidt af en prøvelse. Det var ganske vist ikke fremmed for mig at løbe i heden, men den slags bliver nok aldrig ren rutine.

 

AppleMark

På trods af strabadserne blev løbet dog generelt mere en nydelse end en prøvelse. Det meste af ruten gik på støvede jordveje og stier. Den første del og afslutningen var i tempelområdet, mens den øvrige del foregik i de omkringliggende landsbysamfund. Flere gange måtte jeg stoppe op for at give plads til en hyrde og hans får, der skulle passere vejen, ligesom jeg nogle gange måtte gå midt i en flok kvæg. Landsbyernes hunde var ikke vant til særlinge som os, så jeg blev flere gange mødt af gøen. De var dog ikke aggressive, men holdt sig på afstand for egen sikkerheds skyld.

 

IMG_0675 redigeret

 

De frygtede vabler

 

Min pacemakeroperation nogle måneder forinden og det fysiske dyk kunne mærkes på så langt et løb under ekstreme forhold. Jeg var dog til stadighed ved godt mod og helt sikker på, at løbet ville blive gennemført. Efterhånden som jeg kom frem, var det min overbevisning, at jeg ville komme i mål på under seks timer. Men sådan skulle det imidlertid ikke gå.

IMG_0689

 

Efter omkring 35 kilometer kunne jeg mærke, at fødderne ikke havde det godt, og at der måtte være vabler. Hvad jeg havde frygtet var sket. Dog havde skæbnen været mig nådig og sparet mig for kvalerne indtil den sidste del af løbet. Jeg måtte skrinlægge min ambition om en sluttid på under seks timer. Nu var det blot at komme i mål, hvilket aldrig blev noget problem.

 

IMG_0624

 

Den sidste del af ruten gik meget på asfaltveje, men efterhånden som vi nærmede os målområdet kom vi igen til jordveje og forbi de karakteristiske templer.

 

AppleMark

 

En flot gestus

 

Strategien lå fast. Jeg skulle gå så langt tid ad gangen som muligt. De gange, hvor jeg forsøgte at løbe, måtte jeg betale prisen med mine fødder. Dog var det hele tiden min helt klare intention, at jeg skulle løbe i mål.

 

IMG_1216 redigeret

 

En halv kilometer før mål, mens jeg var på den sidste del af asfaltvejen, blev jeg mødt af Jan Petersen, der gav mig flot opbakning og løb side om side med mig i mål.

Jan var selv kommet i mål nøjagtigt tre timer før mig som en flot nummer fem, kun overgået af fire lokale eliteløbere. Herefter havde han en efter en taget imod løbere fra vores gruppe, og han nåede således at tage opløbsstrækningen mindst ti gange.

 

P1040674

 

Jan er en sportens gentleman, hvilket han viste den eftermiddag. Men det er nu altid den attitude, han udviser. Han er glad, positiv og social. På ingen måde er han krukket, og jeg har aldrig følt mig underlegen på grund af min fysiske formåen kontra Jans.

 

En dejlig velkomst

 

Da vi nærmede os målstregen ved Htilominio−templet, blev vi mødt af flere deltagere fra vores gruppe, der gav os en varm velkomst med jubel og klapsalver. Det er øjeblikke som disse, der gør det skønt at være maratonløber.

 

P1040677

 

Også i mål fik jeg en flot velkomst af Thomas. Det var der ikke noget usædvanligt i som sådan, men det bliver aldrig ligegyldig rutine. Det er stort hver eneste gang.

 

Min sluttid blev 6:18:01, hvilket var fuldt godkendt. Min glæde var stor over at have gennemført mit første maratonløb, efter at jeg havde været helt nede. Det samme var min taknemmelighed.

 

Travlhed i lægeteltet

 

Karin og Karin havde nok at se til i lægeteltet. Varmen havde sat sine spor på mange løbere, og flere lå med drop, da jeg kom i mål. En løber havde siddet fast i mudderet og havde brækket benet. Det var en ærgerlig og bitter måde at afslutte sit Bagan Temple Marathon på.

 

Udflugt på Bagansletten

 

Dagen efter løbet var der ikke tid til at hvile på laurbærrene. Straks efter morgenmaden kørte vi på tur. Vi startede morgenen med at besøge en lille landsby, hvor kvinder og børn var i gang med vævning og pasning af dyrene. Flere af kvinderne røg pibe og cigarer. Det lykkedes dem da også at sælge nogle cigarer til nordiske turister. Mændene så vi ikke noget til. Officielt var de i marken, men visse tunger sagde, at de sad på café og så fodbold. Det er altid godt, når man kan deles om opgaverne.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Næste stop var besøg på et marked, hvor boderne bugnede af frisk frugt, grøntsager, kunsthåndværk og tekstiler i alle farver. Selvfølgelig ville de handlende gerne gøre forretninger med os, men de var ikke alt for aggressive.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Nu var det så tid til de sidste tempelbesøg på denne rejse. Her besøgte vi nogle af områdets mest betydningsfulde pagoder. Blandt andet besøgte vi Shwezigon−pagoden, der siges at indeholde en tand og et stykke knogle fra selveste Buddha. Næste stop blev Ananda−templet, et hvidkalket mesterværk, som kombinerer Mon−arkitektur med indisk arkitektur. Ifølge legenden fik kong Kyanzittha dræbt de otte munke, der byggede templet, så de ikke kunne bygge noget lignende andetsteds.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

På det sidste tempelbesøg besøgte vi også det største af alle templerne på Bagan−sletten: Dhammayangyi-templet, der er bygget af Kong Narathu. Han slog sin far og sin bror ihjel for selv at komme til magten, og det siges, at han byggede templet for at sone sine synder.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Det var sin sag for mig at gå rundt i templerne på bare fødder med vabler. Jeg skulle dog have det hele med, så jeg valgte at tage det sure med det søde.

 

Efter frokost var der yderligere et par punkter på dagens program. Vi var dog flere, der valgte at stå af ved vores hotel for at pakke og lade op til aftenens gallafest.

 

Bagan Temple Marathon gallafest

 

Søndagen blev afsluttet med den obligatoriske gallamiddag, der blev afholdt udendørs på vores hotel. Helt som traditionen byder, blev vi flot beværtet med lækker tag selv−buffet og blev samtidig underholdt med lokal musik og artister. En repræsentant fra den lokale turistorganisation bød os velkommen. Han var glad, stolt og rørt over, at dette arrangement var kommet til hans sted i verden.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Ved præmieoverrækkelsen kunne vi konstatere, at de lokale løbere næsten gjorde rent bord. Der var præmie til de tre hurtigste i hver af de fire kategorier. Lang de fleste, der modtog den hæder, var fra Myanmar, der således så ud til at være godt rustet til de kommende Asian Games. I alt havde deltaget 194 løbere fra 27 lande.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Dagstur i Yangon

 

På afrejsedagen fløj vi om formiddagen til Yangon og fik de sidste oplevelser på denne fantastiske tur.

 

Vi så her den sydlige del af byen, og under en bustur fortalte en lokal guide om forholdene i landet. Tingene har ændret sig siden diktaturets tider. Men det er sådan, at en elefant skal spises i små bidder, og sådan kunne vi forstå, at det også er med borgerrettighederne i landet. Som guiden udtrykte, havde de nu delvist demokrati.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Vi kørte også til havnen, hvor vi som så mange andre steder tidligere blev mødt af børn, der ville sælge postkort. De havde svært ved at modtage et afslag, men var utroligt søde og charmerende. Ombord på en færge over Yangon−floden fik vi mange sælsomme oplevelser. Der var sælgere overalt og blev solgt alverdens ting, aviser, slik, tobak og legetøj. Kvinder gik med æg i store fade, som de bar på hovedet uden at holde med hænderne. Mænd trak cykler ombord med hundredvis af levende høns, bundet fast i bundter til cykelstyr og bagagebærer, mens andre kom slæbende med store kornsække. På en bænk lå en officer og sov den sødeste søvn. Livet omkring os var en oplevelse i sig selv.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

I Dala Township havneområde var der en larm og et leben, der virkede helt surrealistisk, men som dog stilnede noget af, da vi kom længere op ad vejen. Vi blev kørt i cykeltaxaer ad støvede og hullede veje gennem landsbyer og plantager. Her besøgte vi et børnehjem for forældreløse børn, og vi overværede, hvordan flere klasser blev undervist af frivillige lærerinder. Hver klasse havde en lærerinde og bestod af helt op til 65 elever. Statsadministrationen var ikke til den store hjælp, så børnehjemmet og skolen blev finansieret af donationer og ledet af buddhistiske munke. Vi oplevede undervisning, hvor glade og velnærede børn terpede nogle sætninger i kor. Det kunne måske være alfabetet, men vi forstod ikke noget. Forholdene virkede fattige, men børnene vare rene og pæne og iført ordentligt tøj. De så ud til at trives og have det rigtigt godt.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Efter børnehjemmet gik turen retur med cykeltaxa og færge og herefter til lufthavnen og den afsluttende flyrejse hjem til Danmark.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

Den tvivlsomme rejse, der blev en personlig sejr

 

Min tvivl om rejsen til Myanmar havde været stor. Til gengæld blev min glæde over at have været med på den stor. Det var en personlig sejr igen at komme over de 42 kilometer. Det gav mig troen tilbage på fremtidige løb. Landet var smukt og inspirerende, befolkningen varm og imødekommende. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet, men det blev på alle måde en positiv oplevelse med gode minder for livet.

Køb bogen her.

Dansk forside