Kan man forestille sig at komme på værtshus 30 gange i løbet af et maratonløb? Det har jeg prøvet! Endda flere gange.

 

 

Jørn Pedersen er omtalt under The Karen Blixen Marathon, hvor han debuterede på maratondistancen. Men det blev absolut ikke hans sidste løb. I de efterfølgende år stillede Jørn op til utroligt mange maratonløb og blev allerede medlem af Klub 100 Marathon i februar 2008. Og det var ikke kun som løber, at Jørn var meget aktiv, også på foreningsplan var han en stor ildsjæl.

 

Den 3. februar 2002 blev det første 5 Tårns Marathon afviklet. Løbets initiativtager var netop Jørn med Kalundborg Idræts Forening, Atletik og Motion som arrangører. Samme klub stod bag arrangementet året efter, og herefter overgik løbet til 5 Tårns Motion, men stadig med Jørn som primus motor.

 

 

Løbet har fået sit navn efter Vor Frue Kirke i Kalundborg, der har fem imponerende tårne. Kirken er byens vartegn og blev det samme for dette løb, der med årene blev en fast tradition.

 

Jeg deltog i løbet de første fem gange, da det blev afviklet på en rundstrækning fra bymidten, ned langs havnen, ud forbi et stadion og tilbage til bymidten igen. Strækningen var 4,195 kilometer og skulle således gennemføres ti gange. Der var også halvmaraton, hvor strækningen så blev løbet fem gange.

 

Der blev gjort noget ud af arrangementet, og jeg husker, at borgmester Tommy Dinesen skød løbet i gang det første år. Et andet år var et festligt garderoptog med fuld musik med til at skabe stemning, og fra et af landets øverste sæder stillede kulturminister Brian Mikkelsen op som løber et år.

 

 

Både startsted og målområde lå i byens gågade, Kordilgade, og under turen skulle vi løbe gennem tre værtshuse, hvor vi skulle gennem såvel hovedindgang som bagdør. Det var en noget anderledes måde at løbe maratonløb på. Dengang var der jo ikke rygelovgivning, og vi kom gennem røgfyldte lokaler, hvor der også lugtede kraftigt af øl. Et sted blev der spillet billard, og et andet sted transmitteret fra Eurosport. Der sad mange kække mennesker og nød en søndagsøl, og der kom mange friske bemærkninger og tilråb til vi løbere. De tre værtshuse hed Cafe Bogart, Kings Pub og Kontoret, men efter nogle år sprang det ene værtshus fra som sponsor. Vi måtte så nøjes med tyve besøg på listige steder.

 

 

De fem løb, jeg var med, til lå i perioden 3. februar til 3. april. Det var således i den kolde tid, men jeg mindes ikke, at vi nogensinde havde snevejr. Til gengæld har vi været udsat for meget regn og rusk, og flere gange var det bidende koldt. Jeg husker, at jeg et år kom helt gennemblødt i mål, og blæsten var ofte strid, når vi løb ud langs vandet. Det kunne så komme os lidt til gode, når vi på den ene del af ruten fik medvind.

 

Særligt imponeret blev jeg det første år, hvor en svensk løber gennemførte med to stokke. Han klarede det fint. Men min egen præstation blev gennem årene forringet. I de år tog jeg en del på i vægt, og min form blev forringet. Det ene år kom jeg ind på en sidsteplads og modtog i den anledning en flaske vin. Samme dag vandt jeg ligeledes en flaske vin i en lodtrækningspræmie. Så jeg havde da noget godt med hjem efter en hård dag.

 

 

Sidst gang jeg løb 5 Tårns Marathon var i 2006. Løbet havde derefter en pause, idet midtbyen skulle undergå en forandring, men 5 Tårns Marathon er sidenhen blevet genoptaget. Dog uden værtshusbesøg og uden min deltagelse.

Køb bogen her.