Alternativ til aflysning
I mine første år som løber fik jeg ofte spørgsmålet: “Så har du vel også løbet Copenhagen Marathon?” Svaret var nej, med den tilføjelse, at jeg nok heller aldrig ville komme til det. Copenhagen Marathon og The Great Wall Marathon ligger tidsmæssigt tæt på hinanden i sidste halvdel af maj. Derfor ville det ikke være realistisk for mig at løbe begge løb. SARS-epidemien, der blev skyld i aflysningen af det kinesiske løb, gav mig imidlertid mulighed for at løbe i mit eget lands hovedstad.
Copenhagen Marathon så dagens lys for første gang i 1980 og har gennem alle årene været arrangeret af Sparta Atletik og dagbladet Politiken. Løbet er gennem årene vokset støt, og i 2003 deltog omkring 5.500 løbere.
Fartholdere
Dette år blev løbet afviklet søndag den 18. maj, og nogle dage forinden havde jeg hentet startnummer, T–shirt og maratonpose i Østerbro Skøjtehal, hvor der også var sportsudstilling.
På løbsdagen tog jeg toget til København og gik til fods til startstedet i Vester Voldgade, hvor løbet blev skudt i gang klokken 9.30. Som noget nyt var der dette år fartholdere, der sikrede et stabilt tempo gennem hele løbet. Med mine tidligere erfaringer om at gå ned i tid, besluttede jeg at følge fartholderne med de orange balloner for at opnå en tid på 4 timer. Jeg begik dog den brøler ikke at være kommet helt op til gruppen ved løbets start, og det var derfor op ad bakke fra første meter.
Med min ambition om at nå op til de orange balloner måtte jeg sætte tempoet op fra begyndelsen, og samtidig var det noget stressende at skulle overhale mange løbere for at nå frem. Det skulle da også vise sig at være en dårlig taktik.
Først omkring midtvejs i løbet lykkedes det mig at komme op til 4-timers gruppen, men på det tidspunkt var der fuldstændig udsolgt, og jeg kunne slet ikke følge med de løbere, jeg så indædt havde kæmpet for at indhente. Det føltes, som om luften i min indre ballon langsomt sivede ud, mens de orange balloner til gengæld stille og roligt fortonede sig i horisonten.
Ruten
Løbsruten gik fra Vester Voldgade ud over Vesterbro og derfra mod Sydhavnen op mod Valby og tilbage til startområdet langs Kalvebod Brygge. Herfra løb vi ad Nørrebro og Østerbro ned mod Amaliehaven og Nyhavn for sluttelig langs Christians Brygge at komme tilbage til Vester Voldgade og løbets mål.
Godt vejr
Vejret var med os på dagen. For min skyld måtte det gerne have været lidt køligere, men det kunne have været langt værre. Der var fin forplejning løbet igennem med 11 væskestationer med vand og energidrik.
Varmen og min forcering i starten for at nå de orange balloner begrænsede min præstation i sidste halvdel af løbet. Jeg måtte lide den tort også at blive passeret af de hvide balloner, der markerede de løbere, der skulle komme i mål i tiden 4:15. Dette motiverede mig dog til at sætte de ekstra reserver ind til sidst, da jeg ikke ville overhales af de pink balloner for 4:30.
Min tid blev 4:25:48. Selvom det var et godt stykke fra min ambition, var jeg meget tilfreds med at have gennemført det største maratonløb i mit hjemland.
Vinderen af løbet blev italienske Mostafa Errebbah i tiden 2:19:57
Køb bogen her.
