Da jeg i 2003 løb Copenhagen Marathon, var det alene, fordi The Great Wall Marathon blev aflyst på grund af SARS. Jeg havde efterfølgende ikke forventet at løbe i vores hovedstad igen, eftersom løbet traditionelt afvikles nogenlunde samtidig med min kinesiske favorit.

 

Men den 28. januar faldt jeg tilfældigvis over et tilbud på Nykredits hjemmeside. Som hovedsponsor for Copenhagen Marathon tilbød selskabet gratis startnummer til kunderne. Eftersom jeg var realkreditkunde i Nykredit, besluttede jeg at tage imod tilbuddet, men regnede ikke rigtigt med, at jeg reelt ville stille op.

 

Løbet i Kina lå lørdag den 15. maj, og den efterfølgende onsdag var jeg hjemme igen og besøgte dagen efter en kunde i København. Da jeg skulle hjem, kørte jeg nu forbi Østerbro og hentede det startnummer, jeg havde bedt om. Men jeg var stadig stærkt i tvivl om min deltagelse.

 

 

Lørdag den 22. maj skulle vi til bryllupsfest om aftenen, og da vi kørte hjemmefra, sagde jeg til Karin, at jeg gerne ville køre hjem, for jeg skulle løbe maraton dagen efter. Under bryllupsfesten nippede jeg til lidt vin, når der blev skålet, men ellers stod den på vand og kaffe under hele festen. Jeg kom vel i seng hen ad klokken fire den nat og fik så godt tre timers søvn, før jeg skulle op igen.

 

 

Jeg tog bilen til København, hvor jeg havde parkeringsmulighed hos en kunde på Vesterbrogade, og på min medbragte cykel kørte jeg nu til det nye startsted på Islands Brygge.

 

 

Ruten var lagt om i forhold til første gang, jeg løb i København. Men vi kom stadig godt rundt i dronningens by til såvel Østerbro, Nørrebro, omkring Christiansborg og Vesterbro, hele vejen langs vandet fra Kalvebod Brygge og ud over Langelinje. Det hele sluttede i samme område som starten, på Islands Brygge.

 

 

Det var næsten ikke til at forstå, at jeg blot otte døgn tidligere var kommet i mål efter et maratonløb i Kina. Jeg var faktisk frisk og havde et godt løb. Ikke mærkeligt begyndte det at knibe på de sidste fem kilometer, hvor ikke mindst mine fødder og tæer var ømme, så jeg måtte gå noget af tiden, og på et tidspunkt føltes det hårdere end i Kina, hvilket var helt urealistisk. Jeg blev dog klar over, at jeg med viljestyrke kunne komme ind på en tid under fem timer. De sidste to kilometer gav denne motivation mig ekstra kræfter, og jeg løb faktisk hurtigere, end jeg reelt kunne. Jeg kom i mål i tiden 4:59:06 og nåede dermed under de magiske fem timer. Min tid blev 101 minutter hurtigere end ugen før.

 

Køb bogen her.