Et stort vægttab

Skrevet 20. april 2016

Et møde i banken

 

De 42 kilometer i Kina havde ikke forværret skaden. Det havde jeg forventet og havde også kalkuleret det som en omkostning. Men ømheden var der ufortrødent, da jeg vendte hjem. Jeg var rigtigt ærgerlig og ked af, at der ikke var udsigt til en løsning på dette problem.

 

Men midt i juli var jeg til et møde i min bank, og jeg havde en jakke på med påtrykt logo for maratonløb. Dette satte en for mig uvurderlig samtale i gang mellem bankrådgiveren og mig. Han havde selv løbet i en periode, men var gået i stå. Hans stop var udløst af en fodskade, som dog var blevet hurtigt kureret på en idrætsklinik på Amager. Det måtte jeg høre mere om, og senere på dagen modtog jeg en mail med data om klinikken. Jeg ringede straks og fik en tid i midten af august.

 

Ferieplaner

 

Vores familie plejede ikke at holde ferie i sportens tegn. Mine maratonrejser synes at opfylde kvoten for den slags. Men i 2011 syntes Karin, at vi skulle tage en tur til Club La Santa, der er et ferie– og sportscenter på den spanske ø Lanzarote. Ingen af vores børn ville dog med, så det blev os to alene.

 

I sommerferierne plejer vi at slappe af, spise masser af god mad med dertilhørende vine, og vi plejer heller ikke at gå glip af is og slik i løbet af dagen. Men før denne ferie sagde Karin til mig, at vi nu skulle på sportsferie, så der skulle ikke skejes ud. Den måtte jeg lige synke en gang, men så besluttede jeg, at skulle det være, skulle det også være! Jeg gik i træningslejr ugen før afrejsen, holdt mig fra alkohol og søde sager, cyklede nogle ture og spiste sundt.

 

Club La Santa

 

Den 24. juli rejste vi på en dejlig rejse til Lanzarote. En hel uge stod vi tidligt op og brugte megen tid på sport. Blandt andet blev vi noget bidt af at køre mountainbike, og efterfølgende har vi lejet cykler sammen og været på en mountainbikeweekend i Sverige. Det er også blevet til, at vi selv har købt cykler, så her har vi en sport, vi kan dyrke sammen. Tennis og squash spillede vi hver dag, ligesom vi forsøgte os med flere af de andre gode tilbud på stedet.

 

Ugen igennem var jeg meget standhaftig med min kost. Der blev hverken til øl, sodavand, chips, is eller slik. Aftensmaden blev gerne skyllet ned med vand, selvom vi da også drak lidt vin et par enkelte aftener. Men på centerets vægt kunne jeg ikke se noget vægttab, hvilket ærgrede mig noget, men ikke slog mig ud.

 

Kilo efter kilo

 

Til gengæld fortsatte jeg min nye levevis, da vi kom hjem. Samtidig kørte jeg mange cykelture, og snart begyndte vægttabet at vise sig. Stille og roligt tabte jeg kilo efter kilo. Det motiverede mig til at fortsætte, og det samme gjorde vægttabet.

 

Blokade

 

Jeg brugte også cyklen, da jeg skulle til klinikken på Amager. Det var en lang tur for mig, men det gik fint, og vejret var perfekt. Jeg kom noget for tidligt, men cyklede så lidt rundt i området, så det passede med tidspunktet for min konsultation.

 

Lægen undersøgte mig og anbefalede mig efterfølgende at få en blokade, hvor et binyrebarkhormon sprøjtes ind i hælen. Jeg var lidt bekymret, eftersom jeg almindeligvis i højere grad er tilhænger af den naturlige behandling og ikke var glad for dette indgreb. Men jeg blev dog overbevist om, at dosis var lille og meget lokal, så risikoen for komplikationer var ganske minimal. Jeg accepterede behandlingen, fik sprøjten og cyklede hjem igen.

 

Jeg blev advaret om, at blokaden efterfølgende kunne give smerter, men at det var naturligt. Der kom dog ikke nævneværdige gener hos mig. Til gengæld fortog ømheden sig i hælen, og optimismen begyndte at blomstre.

 

Helbredt

 

En måned senere var jeg til kontrol, hvor jeg selv insisterede på endnu en blokade for en sikkerheds skyld. Ved den efterfølgende sidste kontrol følte jeg mig helt helbredt, og skanningen gav samme resultat.

 

Det kan ikke beskrives, hvor glad jeg blev. Snart efter begyndte jeg igen at løbe. Det var nu ti måneder siden, jeg sidst havde løbet uden ømhed i hælen.

 

Minus 23 kilo

 

Med min standhaftige levevis og mit aktive liv som både løber og cyklist, lykkedes det mig på godt 120 dage at tabe 23 kilo. Jeg havde nu opnået mit mål og skulle så “blot” holde vægten på dette niveau. Jeg har siden erfaret, at det ikke er så ligetil, og at man er nødt til konstant at være bevidst om vægt og levevis.

 

Køb bogen her.

Dansk forside