En historie tager sin begyndelse
At jeg skulle til Kina var i sig selv ikke usædvanligt. Jeg har altid været den perfekte tilskuere med en øl i hånden. At løbe et maraton var ganske utænkeligt. En provokation 2½ måned før løbet vendte op og ned på mit liv.
Den 26. maj 1999 klokken 10.00, stod 306 danskere klar ved startsnoren til verdenspremieren på The Great Wall Marathon, på en rute der på flere måder skilte sig ud fra den der i årene derefter skulle hidkalde tusindvis af atleter fra hele kloden.
Hvad ingen af os på det tidspunkt vidste, var at en klassiker var født. Det efterfølgende år var deltagerantallet begrænset, men da først resten af verden fik øjnene op for den dansk-kinesiske perle fik løbet for alvor vokseværk.