Den gratis rejse
Alle mine rejser til Kina har været helt specielle. Dennes særpræg var, at Søren havde lovet mig turen, og jeg sendte tilmeldingspapirerne ind og fik bekræftelse og faktura tilbage. Som Thomas havde sagt to år før under gallafesten: “Søren er en hædersmand – du kan regne med hans ord”. Sådan blev det også. Fakturaen sluttede med et rundt nul.
Jeg skulle på en ni-dages tur med afrejse den 20. maj. Som i 2001 havde jeg valgt en gruppe uden guidede ture, og som i 2000 skulle vi løbe den 24. maj. Alt så godt ud. Dog spøgte en faktor i baggrunden.
SARS
I efteråret 2002 indgik der rapporter om en mystisk sygdom i den kinesiske by Guangdong. Sygdommen kunne let forveksles med influenza, og symptomerne var høj feber, hoste, problemer med vejrtrækningen eller stakåndethed. Ingen vidste, hvorfra sygdommen kom, eller hvordan den kunne kureres. Fra midten af november 2002 til slutningen af februar 2003 var der 792 tilfælde i Guangdong, hvoraf 31 døde.
Sygdommen fik navnet SARS, der er en forkortelse af Severe Acute Respiratory Syndrome, eller på dansk: Akut luftvejssyndrom. SARS spredte sig til store dele af Asien, men også i andre dele af verden blev der rapporteret om tilfælde. På verdensplan døde mindre end 1.000 mennesker, men der var virkelig frygt for en epidemi med denne sygdom, som ingen kendte omfanget af eller løsningen på.
GWM – skal/skal ikke
Efterhånden blev der sat spørgsmålstegn ved gennemførelsen af The Great Wall Marathon 2003, og flere spurgte mig, om jeg overhovedet turde tage med. Men min holdning var klar. Hvis flyselskab og arrangører sendte rejsende til Kina, måtte det være forsvarligt. Selv tænkte jeg også, at det var en meget lille promille, der var død af sygdommen, og at der var risiko ved alt. Jeg var derfor ikke særskilt mere bange for sygdommen end for så mange andre af livets naturlige farer.
Udsat
Den 25. april 2003 afgik et brev fra Albatros Travel. Man havde nøje fulgt udviklingen og de rapporterede smittetilfælde i Kina, og samtidig havde man løbende overvejet ud fra informationer fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO. Man mente ikke, at der var tale om reel sundhedsrisiko ved at rejse til Beijing og det nordlige Kina, og statistisk kunne det konstateres, at blot en ud af 20.000 var ramt af sygdommen i Beijing. På verdensplan ansås dødeligheden for SARS ikke for at være højere end for “almindelig” influenza, idet SARS–dødeligheden var på en ud af 650.000,
Men på den anden side havde medierne på trods af realiteterne efterhånden fået skabt et generelt klima af frygt for at rejse til Kina. Selvom et team af højt kvalificerede læger var tilknyttet løbet, og selvom man var sikker på, at The Great Wall Marathon ville kunne gennemføres som planlagt og under fuldt forsvarlige omstændigheder, fandt man det bedst at udskyde The Great Wall Marathon 2003.
Ny dato – 1. november 2003
I stedet for det planlagte løb den 24. maj, blev det straks offentliggjort, at løbet ville blive afviklet den 1. november. Man garanterede, at alle løbsrejserne i forbindelse med arrangementet ville blive afviklet som planlagt og uden nogen former for prisstigninger, selvom udrejserne nu skulle finde sted i den absolutte højsæson.
Det var helt op til den enkelte, om man ville deltage på den nye dato, eller om man ville melde fra. Enhver kunne annullere sin rejse uden nogen form for omkostninger.
Radiointerview
Jeg blev på ingen måde overrasket over udviklingen, men dog alligevel lidt skuffet. Med Albatros Travel som mellemled blev jeg den 6. maj interviewet til DR´s program Morgenmagasinet. Her tilkendegav jeg min stillingtagen, omend jeg fuldt ud accepterede beslutningen
Helt aflyst
Den 27. juni afgik endnu et brev fra Albatros Travel. Man havde måttet konstatere, at langt de fleste tilmeldte til årets løb havde valgt at udskyde deres løb på Den Kinesiske Mur til 2004. På trods af at Kina i mellemtiden var erklæret “SARS–frit”, følte man sig tvunget til helt at aflyse årets løb og fokusere på næste års løb på det “rigtige tidspunkt” i maj.
Et kuriøst merchandise
Under The Great Wall Marathons gallafest i 2004 modtog jeg en ganske speciel gave fra Albatros-guiden Merete Skov Habermann. Op til det aflyste løb i 2003 var blevet fremstillet forskellige typer merchandise, der efterfølgende viste sig at være spildt. Merete forærede mig nu et “finisher” stofmærke, som ingen nogensinde ville være berettiget til at bære. Hun mente, at jeg måtte være den rigtige til at eje mærket. Jeg blev meget glad for den gestus og kunne aldrig drømme om at sy mærket på noget tøj. Men det sidder i min “scrapbog” for The Great Wall Marathon 2003, for en sådan findes på trods af, at løbet aldrig blev til noget.
Hvad blev der af SARS?
SARS-epidemien varede i 100 dage, og tilsyneladende er sygdommen nu udryddet, idet man fandt en behandlingsløsning. I dag har mange mennesker helt glemt sygdomme SARS, så den står øjensynligt som en parentes i historien.
Nogle videnskabsfolk mener, at sygdommen stammede fra desmerdyr. Andre hævder, det var andre dyrearter, der spredte sygdommen, og eks. flagermusen har været nævnt.
Køb bogen her.
