Tiltrængt restitution

 

Mere end syv måneder skulle der gå fra mit tredje løb i Grønland til mit syvende i Kina. Det var en tiltrængt pause, omend jeg gennem hele perioden havde holdt mig i gang med træning i den lettere kategori, der naturligvis blev optrappet op til det næste løb.

 

 

Dette år rejste jeg hjemmefra tirsdag den 16. maj, og rejsen gik helt traditionelt. Jeg havde tilmeldt mig en gruppe uden planlagte ture, hvilket gav mig frihed, og på ankomstdagen tog jeg til Perlemarked for at tale med nogle skræddere. Jeg bestilte et blazersæt til brug for arrangementer i fugleskydningsselskabet, samt brystlommeemblemer og slips med selskabets logo.

 

Rejsens første nat i Kina tilbragte vi på Qianmen Hotel. Jeg havde to gange tidligere været på dette hotel og spise, mens jeg i årene efter skulle bo på dette udmærkede sted flere gange.

 

Ved torsdagens inspektionstur på Yin og Yang–pladsen hæftede jeg mig ved, at flere af de faste såvel løbere som medlemmer af lægeteamet manglede. Det var lidt mærkeligt.

 

Ved torsdagens inspektionstur på Yin og Yang–pladsen hæftede jeg mig ved, at flere af de faste såvel løbere som medlemmer af lægeteamet manglede. Det var lidt mærkeligt.

 

Uden strøm og varmt vand

 

Dette år fik vi et andet hotel i Jixian, og efter det lidt skuffende Yuyang Hotel året før, blev det nu til Jian She Hotel. Det skulle imidlertid vise sig at være af tilsvarende standard. Der var hverken strøm eller varmt vand på værelset, og det blev en større udfordring at få disse detaljer på plads.

 

Kuffertkøb – sand underholdning

 

Dagen før løbet havde jeg for mig selv, så jeg slappede af og gik en tur i byen. Karins datter, Rika, havde bedt mig købe en pink kuffert med hjem til sig. Det blev en udfordring ad flere omgange.

 

 

På et hjørne fandt jeg en forretning med taskesalg, så jeg gik ind for at finde den ønskede kuffert og fandt den også. Mens jeg gik rundt i forretningen, stod vel omkring 20 kinesiske mænd næsten med næserne trykket ind mod ruden for at se, hvad denne særprægede turist mon skulle købe. Da jeg kom ud med kufferten i hånden, gik der en livlig snak. Jeg forstod naturligvis ikke, hvad de sagde, men jeg er sikker på, at de talte om mig.

 

Behageligt vejr

 

The Great Wall Marathon blev dette år afviklet lørdag den 20. maj i det bedste vejr, jeg endnu havde oplevet til dette løb. Jeg tror ikke, temperaturen på noget tidspunkt oversteg de 20 grader, og det var lettere overskyet.

 

Hele mit løb gik som planlagt. Jeg var på toppen af bjerget efter tre kvarter og over muren en time senere. Den store landevej og midtvejsstigningen gik fint. Jeg løb det meste af tiden, men var også nede og gå nogle gange. På de ujævne jord– og stenveje passede jeg meget på mig selv. Jeg skulle ikke nyde noget af at snuble og komme til skade. Jeg satsede på at komme til muren igen kl. 12.30, og det kom til at holde stik. Nu var det så tid til turen gennem “helvede”, men det blev ikke helvede dette år. Som altid var det hårdt at komme over muren anden gang, men jeg kom på ingen måde i problemer og var stort set i gang hele tiden.

 

 

Jeg var i mål i tiden 6:56:26, hvilket var min bedste tid i flere år. Det var dejligt at komme løbende i mål hos Thomas efter de seneste svære ture i Sydafrika og Grønland.

 

 

Arrangementet var i kraftig vækst, og for første gang rundede løbet 1.000 løbere fra ikke mindre end 36 nationer. Også medaljerne havde vokseværk. For fjerde år i træk var de blevet større.

 

Forsvundet kuffert

 

Da vi først på aftenen ankom til Dong Fang Hotel, manglede jeg en kuffert. Og det var den ny pink kuffert, jeg dagen før havde købt til Rika. Guiden ringede til buschaufføren. Det viste sig, at den lå i bussens lastrum, hvor han havde overset den. Det var mig en sand gåde, at han havde kunnet overse lige netop en pink kuffert. Jeg kunne få kufferten næste formiddag klokken ni, og det accepterede jeg, da jeg mente, at den kun indeholdt vasketøj og andet, jeg ikke skulle bruge. Senere viste det sig, at netop den kuffert indeholdt min taske med pung, pas og andre værdigenstande, og det var ikke spor rart. Da jeg samtidig skulle tidligt på Silkemarked næste morgen, var jeg nødt til at få fat i mine penge. Jeg kontaktede igen guiden, der forsikrede, at kufferten ville være på hotellet kl. 7.30 om morgenen.

 

Ved morgenbordet søndag morgen så jeg bussen ankomme til hotellets indgang, og jeg for straks ned og hentede kufferten. Tilbage ved bordet kunne jeg ånde lettet op, da jeg konstaterede, at alt var der.

 

Sukkerkold

 

Dagen gik primært med handel på markederne. Jeg afhentede de bestilte tekstiler hos skrædderen og købte de stadigvæk alt for mange bestilte varer for andre. På Perlemarked gik jeg sukkerkold, eller noget der ligner. Jeg gik rundt ganske forvirret og kunne ikke finde udgangen. Jeg var heller ikke klar over, hvilken etage jeg var på. Da jeg fandt ud, fik jeg noget at drikke i den friske luft, og straks efter var jeg klar igen.

 

Speed gallafest

 

Årets gallafest blev desværre lidt af en parodi. Den blev holdt på det store Beijing Hotel, hvor salen dagen efter skulle bruges til et andet arrangement. Det betød, at vores arrangement skulle hurtigt afsluttes, så salen kunne blive ryddet, rengjort og klargjort til næste dags arrangement. Jeg fandt det ganske mærkværdigt, at man ikke kunne hyre personale til at klare alt det praktiske om natten, så vi kunne få en værdig fest.

 

Vi blev budt velkommen af Dave Cundy, hvorefter der var et kort kinesisk show. Maden blev hurtigt overstået, og under middagen blev vinderne præsenteret, mens andre blev hyldet for deres bedrift. Men det hele bar præg af noget, der hurtigt skulle overstås, i modsætning til tidligere år hvor det var foregået på en mere værdig måde. Allerede efter tre kvarter blev der lukket for udskænkning af øl, og klokken 19.30 blev festen lukket.

 

Aftenens afterparty i en stor bar var heller ikke som tidligere. Der var meget høj diskomusik, så jeg følte mig en generation for gammel, og det blev blot til et par timer med hyggelig snak med gode bekendtskaber gennem alle årene i Kina, før jeg tog en taxa til hotellet lidt over klokken 23.

 

Misforståelse om en lummer aftale

 

Den sidste hele dag i Beijing gik med afslapning og handel. Dagen kuriøse indslag fik jeg, da jeg skulle hjem fra Silkemarked. Igen var det en situation, hvor to menneskers kropssprog ikke blev fortolket rigtigt. Ved taxaen stod en prostitueret og bød sig til. Jeg takkede nej med et smil, men måske netop smilet gav hende et andet svar og et håb. Mens jeg satte mig ind på forsædet, var hun på vej ind på bagsædet, og jeg måtte hurtigt stoppe hende.

 

Sidste akt for den besværlige kuffert

 

Tirsdag den 23. maj var hjemrejsedag efter en alt i alt vellykket rejse. Også denne dag fik et lille kuriøst indslag. Da jeg ved bagagebåndet i Københavns lufthavn modtog den pink kuffert, havde den mistet begge hjul, og jeg fik et erstatningsbeløb for kufferten, der ikke stod til at redde. Den ville åbenbart ikke hjem til Rika.

 

Køb bogen her.