Ikke optimale forberedelser

 

Træningstilstanden var ikke optimal op til dette års løb. Min type arbejde er altid presset på denne tid af året, men det var ikke alt. Emil var blevet konfirmeret i april, og det krævede en hel del forberedelser. Samtidig var drengene og jeg blot en uge før afrejsen til Kina kommet hjem fra en anden lille rejse. Vi havde været på en forlænget weekend i England for at se fodbold i Liverpool. Endelig havde jeg en måned før løbetrænet i en periode med ondt i den ene fod, der stadig var lidt var hævet.

 

Ny lufthavn

 

Men vi kom af sted og ankom til Beijing om formiddagen onsdag den 14. maj, hvor vi landede i en helt ny og kæmpestor lufthavn bygget i anledning af De Olympiske Lege. Landingsbanen lå ikke helt inde ved lufthavnsbygningen, så vi måtte køre i metro for at komme ind til bagagebåndet og ankomsthallen.

 

 

Hotelforhold

 

Dette år skulle vi bo på Qianmen Hotel, hvor jeg en gang tidligere havde overnattet en nat på ankomstdagen, og for tredje år i træk skulle vi efter torsdagens inspektionstur på muren bo på Yuyang Hotel i Jixian. Hotellet havde tidligere været skuffende, men dette år blev det en glædelig overraskelse. Der var blandt andet kommet computer og internet på værelset. Måske havde man opgraderet forholdene i anledning af de nært forestående Olympiske Lege.

 

 

Dagsudflugt

 

 

Fredag den 16. maj var jeg på tur med gruppen. Dette år var vores guide Jakob Blaabjerg Pedersen, der bor i Kina og er en meget kompetent rejseleder. Ydermere er han et rigtig behageligt menneske. Heldigvis har jeg i efterfølgende år nydt godt af Jakobs selskab mange gange.

 

 

Dagens tur gik først til det lokale marked i Jixian. Her fik vi et indtryk af, hvordan den private foretagsomhed var på vej tilbage i det kinesiske samfund efter i årevis at have været fortrængt. Det frie marked var i kraftig vækst.

 

 

Næste stop blev Duleshi templet, der oprindeligt blev bygget under Tang–dynastiet i perioden 618 – 907 efter vor tidsregning. Templet er især kendt for sin gamle træpavillon, samt et større antal sjældne freskomalerier.

 

 

Sluttelig kørte vi længere mod øst for at se Åndernes Allé, der består af store stenfigurer af dyr og mennesker, og vi besøgte ligeledes de kejserlige Qing−grave. Det er et imponerende og kæmpestort gravområde, hvor fem af Kinas kejsere, 14 kejserinder og 136 førstekonkubiner ligger begravet.

 

 

Aftenens pastaparty blev det lækreste, jeg nogensinde havde oplevet. Efter to år med tommelfingeren ned ad for dette hotels køkken, var der virkelig sket noget.

 

 

Bedre morgenmad

 

 

Løbsdagen den 17. maj startede med morgenmad, og igen måtte jeg med stor tilfredshed konstatere et løft. Her var blandt andet bananer og marmelade på bordet. Jakob havde vist gjort sin indflydelse gældende, og han bød i bussen på flere bananer og kiks.

 

 

Jordskredstragedie

 

 

De ceremonielle taler varede lidt længere dette år end tidligere, og årsagen var temmelig tragisk. Dagen før min afrejse fra Danmark, blev den nordlige provins Sichuan ramt af et voldsomt jordskælv, der kostede mere end 50.000 mennesker livet. Åbningsceremonien bar præg af denne tragedie. Alle blev opfordret til at donere penge til ofrene, og der blev holdt et minuts stilhed for de døde.

 

 

Overkommeligt løb

 

Løbet blev slet ikke så hårdt som året før. Vi havde vejret med os. Solen brændte ikke hårdt, og temperaturen var ikke ekstrem. Man havde frygtet regnvejr, der kunne gøre muren og gedestien farlig, men der kom kun nogle moderate dråber ude på ruten.

 

 

Jeg var helt efter planen oppe ad bjerget og over muren første gang på en time og 40 minutter. Herfra gik turen rimeligt fornuftigt. Det var ikke noget stort problem, at jeg ikke havde trænet nævneværdigt i et år.

 

 

Heldigvis fungerede hele arrangementet i år. Der var, hvad der skulle være af vand, energidrik og bananer. Også turen over muren anden gang gik rigtigt godt.

 

 

Rørende modtagelse

 

På det afsluttende stykke kom en fra min gruppe mig i møde og sagde, at hele gruppen ventede på mig. Lidt længere fremme stak en af dem mig et dannebrogsflag i hånden, som jeg skulle løbe i mål med.

 

 

Hele gruppen stod og hyldede mig, da jeg kom ind på Yin og Yang–pladsen. Det samme gjorde de øvrige på tilskuerpladserne. I mål fik jeg verdens længste “bjørnekrammer” af Thomas, inden det var tid til at trykke hånd med mange mennesker, jeg kendte og nogle, jeg ikke kendte. Så var det tid til at gå over til gruppen og takke dem rørt for deres fine gestus. Efter mad, øl og et interview til cnn.com var det tid til, sammen med gruppen, at finde til Beijing.

 

Finisher trøje

 

På inspektionsdagen havde jeg købt en fleecetrøje med løbets logo. Jeg besluttede at gøre den til min ganske personlige GWM finisher−trøje med årstal for alle år. Således skulle trøjen årligt opdateres, og søndag tog jeg til Silkemarked for at tale med skrædderne. De første par stykker kunne ikke, eller også forstod de mig ikke. Men den tredje kunne løse opgaven. Nu var det blot et spørgsmål om at forhandle pris og aftale, hvornår den skulle være færdig. Det hele lykkedes.

 

 

Da jeg skulle tilbage til hotellet, havde jeg en kamp med en taxachauffør om prisen. Han ville køre uden taxameter og snyde mig, men jeg var en anelse for rutineret, så den gik ikke. Vi fandt en løsning.

 

Flot gallafest

 

Også dette år blev den store gallafest afholdt på det store Beijing Hotel. Det var tredje år i træk. Aftenen foregik traditionelt, og Søren Rasmussen holdt en tale om løbets historie, og hvordan det var blevet til. Jeg syntes, at det var rart at få fortalt om løbets danske oprindelse, hvilket var ukendt for mange.

 

 

Dave, Thomas og Henrik Jørgensen stod for præmieoverrækkelserne. Sidstnævnte har siden 2004 været official, og som vinder af London Marathon i 1988 ved han til fulde, hvad 42,195 kilometer i benene betyder.

 

Årets vinder blev mexicaneren Romualdo Sanchez Garita i tiden 3:18:47. Igen var det løbsrekord siden den omfattende ændring af ruten i 2000.

 

Efter vinderkåringerne rejste Daves kone, Fran, sig for at hylde forskellige for deres præsentationer. Her blev jeg også nævnt. Som jeg husker det, lød ordene nogenlunde således:

 

”Vi er omkring 6.000.000.000 i denne verden. I er blandt de ganske få, der har gennemført verdens hårdeste maratonløb. Iblandt jer er der en person, der har gennemført samtlige ni. Henrik Brandt fra Danmark. Henrik vil du være venlig at rejse dig.”

 

Jeg rejste mig og modtog bifald fra hele salen.

 

Respekt for ofrene

 

Mandag indtog jeg et måltid på en McDonald`s, og her kom jeg ganske uoverlagt til at dumme mig. Da jeg havde spist, ville jeg bestille en burger til. Jeg undrede mig så over, at der slet ingen kunder var ved disken, og at alt personalet stod ret op og helt tavse. Uden nærmere eftertanke begyndte jeg at bestille. Men de gjorde mig med ord og fagter begribeligt, at der var stilhed for de mange jordskælvsofre. I respekt for katastrofen stod jeg også straks helt stille. Det virkede som en evighed, men jeg fik senere oplyst, at der fra klokken 14.28 til 14.30 var to minutters stilhed i hele Kina. Samtidig med at vi stod der, hørte jeg gentagne gange sirener. Al trafik udenfor stod stille, mens mange biler tudede i hornet, og sirenerne lød i gaderne. Overalt blev der flaget på halv, og der var erklæret tre dages landesorg i Kina.

 

Aftentur til hutongerne

 

Den sidste aften var vi en del, der sammen med Jakob gik til de nærliggende hutonger, hvor vi drak øl og spiste grillstegt lammekød på spyd, Det var rigtig hyggeligt, og maden smagte pragtfuldt.

 

Den Olympiske By

 

Den sidste lille oplevelse på årets tur fik vi tirsdag på vej til lufthavnen. Vi kørte ud i nærheden af Den Olympiske By. Her kunne vi på afstand se det nye olympiske stadion, der blev kaldt “Fuglereden”. Ligeledes kunne vi se en officiel olympisk bygning af form som en fakkel, samt et helt nyt tårn. Desværre var der forbud mod at komme tættere på. Det var forståeligt nok, da der kun var få måneder til legenes officielle åbning.

 

 

Køb bogen her.