I dag løb jeg mit 22. ”The Great Wall Marathon”. En knæskade i april havde truet oplevelsen, og en ny og hårdere rute havde også været med til at sætte tanker i gang.
Vejret på dagen var køligere end normalt, hvilket må have været til min fordel. Til gengæld var der stærk blæst på visse strækninger.
Den nye rute bød på flere stigninger og kuperede områder. Strabadserne blev opvejet af, at oplevelsen var mere betagende end tidligere.
Med undtagelse af stigningerne og ved væskestop lykkedes det mig at løbe hele vejen – med et smil på læben og uden kriser. Fra start til slut havde jeg overskud til at respondere på tilskuernes hyldest.
Det blev en ganske fantastisk dag, hvor jeg godt nok kunne mærke mit venstre knæ, men på ingen måde oplevede problemer. Jeg kom i mål 36 minutter hurtigere end sidste år og i min hurtigste tid siden 2016. Det var min niendehurtigste tid af de 22.
Jeg er så glad og glæder mig nu til 2026.
The Great Wall Marathon 2025
Skrevet 17. maj 2025



