The Great Wall Marathons tilblivelse

Skrevet 25. september 2013

I 1980´erne og 1990´erne voksede rejsebureauet Albatros Travle sig fra sin spæde start til at være Danmarks førende inden specielrejser til eksotiske destinationer i alle verdenshjørner, mens selskabet overlod øvrig chartertrafik til andre udbydere i branchen.
På en varm sommerdag i 1998 mødtes en gruppe af selskabets medarbejdere på Kultorvet i det indre København for at udvikle nye og originale idéer til kommende rejsemål. Pludselig udbrød én: ”Kan man løb maraton på den kinesiske mur?” Alle var enige om, at det var en vanvittig tanke, men noget i den pirrede alligevel, og bolden blev grebet. Idéen blev forelagt formanden for Dansk Atletik Forbund, Thomas Thomsen, samt maratonløber og journalist på B.T., Peter Fredberg. Det første frø til en senere klassiker var sået.

Kultorvet Canvas

Maratonsporten kan føres mere end 2500 år tilbage, hvor soldaten Phidippedes løb den klassiske distance og efterfølgende døde ifølge legenden. Disciplinen har været på det olympiske program siden de første moderne lege i 1896. Især i de seneste årtier har maratonløb grebet om sig og opfindsomheden har været stor. På den baggrund er det ikke overraskende at løbere er begyndt at lade løbet gå over Den Kinesiske Mur, indlandsisen, over bjerge og andre spektakulære steder på kloden. Kun fantasien sætter grænser for hvad fremtiden bringer.