Hæl i uheld #15

Skrevet 4. juli 2021

Nu skulle der handles

 

I den triste situation var jeg ikke ked af at turen til Icefjord Midnight Marathon i Grønland var aflyst. Samtidig var der en stærk frygt for om jeg kunne blive klar til årets øvrige to maratonløb. Godt to måneder til Island så jeg som problematiske, og de fire måneder til Kina var jeg heller ikke tryg ved.

 

Jeg var klar over, at jeg ikke kunne sidde med hænderne i skødet og håbe. Der skulle handles straks. Jeg gik på nettet og bestilte en tid til min praktiserende læge og om. Den efterfølgende mandag ringede jeg og bestilte tid til privathospitalet hos den læge der havde opereret min hæl.

 

Den efterfølgende fredag var jeg hos min egen læge. Han mente, at problemet var, at min sårskorpe ikke var faldet af. Det sørgede han for. Han anbefalede mig at bruge vabelplaster over den næste tid. Jeg kunne efterfølgende konstatere, at dette ikke var svaret på problemet.

 

Tre dage senere var jeg på privathospitalet. Lægen gave mig diagnosen svangsenebetændelse. Han tilbød en blokade som jeg straks tog imod, men minde om godt resultat ti år tidligere.

Lægen forslog øvelser, smertestillende medicin, behandling med fodfil af den hårde hud, hvor jeg var blevet opereret, creme og hvile. Mit udtrykte ønske om maratonløb i løbet af året, var han ikke specielt lydhør for. Han gav udtryk for, at jeg bare kunne holde en pause.

 

Lægen er ikke den eneste der har forslået mig at holde pause. Velmenende mennesker mener, at jeg bare kan komme tilbage til Kina året efter. De har bare slet ikke forstået hvad det drejer sig om. For mig vil der ikke være noget der hedder pause. Kommer det dertil vil det efter alt at dømme hedde karrierestop.

 

En betydningsfuld status

 

Min status som Mr. Great Wall, der har gennemført samtlige maratonløb på muren er speciel og noget jeg værner om. Det vil ikke være det samme hvis jeg kommer til at være ham der har løbet alle The Great Wall Marathon på nær en. I 22 år har jeg arbejdet for at holde fast i min status.

Uden The Great Wall Marathon havde jeg formegentligt slet ikke dyrket sport og ville nok have set stort på min livsførelse og min vægt. Jeg har gennem årene kæmpet når jeg har været i skadesproblemer og har to gange gået på effektiv slankekur når det har været absolut påkrævende.

 

Det hele har kostet mig meget tid og store økonomiske summer på udstyr, behandling og rejser til familien og mig selv. Derudover har jeg brugt rigtig meget tid, der kunne være udnyttet til andre formål. Det har været det hele værd.

Mennesker der i misforstået omsorg mener, at jeg “bare” kan springe et år over, har ikke været i min hjerne, i mit sind, i mit hjerte.

 

Jeg er klar over, at der vil komme en afslutning, men jeg vil gerne udsætte den så længe som muligt.

Mit mål om 25 år med The Great Wall Marathon står ved magt. Jeg tager gerne flere, men erkende at intet varer evigt.

Hæl i uheld #15