Hæl i uheld #16

Skrevet 5. juli 2021

Alt skulle prøves

 

Det var ikke kun lægevidenskaben der blev konsulteret i bestræbelserne på at komme mig over skaden. Jeg gik til konsultation hos min fysioterapeut. Han fandt også svangsenebetændelse som sandsynlig. Jeg fik behandling og anvist et genoptræningsprogram. I den efterfølgende tid var jeg flere gange hos for at få min fod bundet ind i sportstape.

 

Min kinesiske akupunktør blev nu kontaktet igen. Her blev aftalt en fem ugers periode hvor jeg skulle komme to gang om ugen.

 

I nogle uger oplevede jeg ingen bedring og blev efterhånden trøstesløs. Det var lidt deprimerende, men jeg fortsatte med genoptræning og behandlinger.

 

Jeg ringede til privathospitalet for at høre om det var muligt at foretage skanning eller røntgenundersøgelse for med sikkerhed, at stille min diagnose. Mit indtryk var, at han fandt det unødvendig og han havde stillet en sikker diagnose. Jeg kunne dog godt få en ultralydsskanning hvis jeg ville betale for det. Igen lod han mig forstå, at jeg bare kunne lade være med et løbe. Jeg mistede lysten til at konsultere ham. Han havde været brugbar til operationen, men nu ikke mere.

 

Et gennembrud Hos fysioterapeuten luftede jeg min frustration over ikke med sikkerhed at havde fået en diagnose. Han var langt mere lydhør. Det blev aftalt, at jeg skulle have en konsultation både med ham og en anden i klinikken. Her ville man lave ultralydsskanning.

 

Dagen efter blev skanningen foretaget og for første gang i perioden fik jeg noget positivt at klynge mit håb op på.

Svandsenebetændelse blev bekræftet, men jeg fik sat i udsigt, at det var noget jeg sagtens kunne komme over. Måske ville det slet ikke tage så lang tid. Træningsprogrammet skulle intensiveres.

Jeg kunne nu se lyset i mørket og gik glad hjem.

Hæl i uheld #16