Hæl i uheld #17

Skrevet 6. juli 2021

Løbesko

 

I forløbet gjorde min kone, Karin, mig opmærksom på, at jeg gik skævt på venstre fod. Ganske rigtigt, skoene blev straks udskiftet med nogle nye jeg havde liggende. For at udvise rettidigt omhu, måtte jeg straks bestille nye sko. Jeg har en bred fod og skal have et størrelse der ikke forhandles i Skandinavien. Nogen gange har det været svært at finde de rigtige sko, men denne gang fandt jeg dem hurtigt på internettet. Jeg bestilte tre par, der blev leveret blot tre dage senere.

 

Indlæg

 

Selv med ny sko, kunne Karin påpege, at jeg gik skævt. Straks sendte jeg en SMS til Jørgen “Pedal” fra Sålespecialisten. Jørgen er Danmarks største kapacitet inde for speciellavet såleindlæg. Jeg har brugt ham siden 2011.

 

Jørgen ringede tilbage søndag formiddag og fortalte, at han var booket to måneder frem. Han havde dog et ærinde på klinikken klokken 12, så hvis jeg var frisk kunne komme kunne vi finde en hurtig løsning. Dagens planlægning blev straks lavet om, så jeg kunne mødt op i Ballerup ved middagstid.

 

En meget grundig skanning af mine fødder blev foretaget, ligesom jeg blev filmet under gang. Jørgen var af den klare overbevisning, at den aktuelle skade hang sammen med den indad voksende fodvorte jeg havde fået opereret væk. På en model af skelettet af en fod beskrev han, hvordan tingene hænger samme og påvirker hinanden.

Jørgen er autodidakt og har ikke nogen stor lægelig uddannelse. Alligevel finder jeg, at han havde ret i sin teori. Det hele lød meget overbevisende.

 

Ud fra skanningen gik Jørgen i gang med opgaven. Hælekappen blev forhøjet i forhold til tidligere, så det forhåbentlige perfekte indlæg lå klar i computeren. Tre kvarter senere gik jeg hjem med tre formstøbte indlæg, specielt lavet til mine fødder. At jeg købte tre indlæg skyldes, at jeg ville sikre, at der kom optimale indlæg i mine mest brugte sko.

Hæl i uheld #17