Et møde i banken
De 42 kilometer i Kina havde ikke forværret skaden. Det havde jeg forventet og havde også kalkuleret det som en omkostning. Men ømheden var der ufortrødent, da jeg vendte hjem. Jeg var rigtigt ærgerlig og ked af, at der ikke var udsigt til en løsning på dette problem.
Men midt i juli var jeg til et møde i min bank, og jeg havde en jakke på med påtrykt logo for maratonløb. Dette satte en for mig uvurderlig samtale i gang mellem bankrådgiveren og mig. Han havde selv løbet i en periode, men var gået i stå. Hans stop var udløst af en fodskade, som dog var blevet hurtigt kureret på en idrætsklinik på Amager. Det måtte jeg høre mere om, og senere på dagen modtog jeg en mail med data om klinikken. Jeg ringede straks og fik en tid i midten af august.
Vægttab
I sommeren 2011 besluttede jeg mig for at tabe mig. Det havde intet med hælen at gøre, men en erkendelse af, at en mand i 50´erne på 107 kilo, må forvente en snarlig afslutning på sin maratonkarriere. Jeg kørte mange cykelture, og snart begyndte vægttabet at vise sig. Stille og roligt tabte jeg kilo efter kilo. Det motiverede mig til at fortsætte, og det samme gjorde vægttabet.
Det skulle vise sig, at kombinationen dårlig hæl og vægttab skulle komme mig til dels igen senere i livet.
