Hæl i uheld #7

Skrevet 26. juni 2021

Det mirakuløse maratonløb

 

Lørdag morgen den 28. juni var den stadig gal. Det var fuldstædig surrealistisk at tænke på et maratonløb inden for det næste døgn. Da jeg havde købt startnummer, samt bus- og færgebillet til rejsen. Jeg besluttede at tage af sted, men var slet ikke sikker på om jeg kunne noget overhovedet.

Solopgangsmaraton består af en rute der skal gennemføres fire gange. Således er der også halv- og kvartmaraton ved løbet. I mit stille sind tænkte jeg, at jeg kunne tage en kvartmaraton med krykker.

Lørdag aften gik turen fra mit hjem mod den smukke ø i Østersøen. Inden midnat blev jeg hentet ved bussen af min vært for de kommende nattetimer. Hjemme hos ham og familien blev jeg gæstfrit beværtet med kaffe, boller og kager. Jeg skylder dem en stor tak.

Klokken 2 kørte vi til startstedet for gjorde os klar til nattens løb. Klokken 3 gik starten ved Nexø Gamle Røgeri. Jeg lagde mig bagerst og blev der. Overraskende nok kunne jeg løbe. Det gik ikke stærkt og jeg var øm i foden ved hvert skridt.

Solopgangsmaraton er kendt for den smukke solopgang løberne oplever under løbet. Men desværre regnede det ligesom sidst jeg løb på Bornholm. Regnen silede stille ned under hele løbet. Vi fik ikke solen at se, men kunne blot konstatere at det blev lysere og lysere.

Til min store overraskelse kom jeg støt og roligt gennem de første tre runder. Med undtagelse af drikkepauserne var jeg i konstant løb, om end det ikke var hurtigt. På den sidste runde var jeg træt og ikke uden smerter. Her tillod jeg mig at gå hver gang jeg skulle op af bakke.

På forunderlig vis kom jeg i mål i tiden 5:52:43 og modtog en medalje jeg selv syntes var særdeles velfortjent.
Efter bad og morgenmad gik turen hjem igen. Den samlede rejse varede således mindre end et døgn.

Dagen efter vågnede jeg igen med en fod det var svært at støtte på. Foden var stadig hævet og smerterne var der endnu. Intet var blevet hverken værre eller bedre under weekenden maratonløb.
Der gik dog ikke længe før smerten forsvandt lige så pludselig som den var opstået. I september løb jeg atter et maratonløb.

Hæl i uheld #7