På etårsdagen fra mit forrige maraton blev det endelig tid til de magiske 42,195 kilometer igen. Den ufrivillige lange pause skyldes operation og flere skader. Den nye oplevelse for livet blev ”Lost City Marathon” i Mexico.Det blev en fantastisk dag, men også en hård dag. Vi startede klokken 7 hvor de første tre kilometer førte os gennem den arkæologiske del af Palenque. Der var trapper så det næsten var som at være ved ”The Great Wall” i Kina. Siden kom vi til et relativt fladt stykke med grusede ujævne veje. Efter 15 kilometer kom vi til trailstykket der var kuperet og mudret. Jeg fandt en kæp jeg kunne støtte mig til på de sværeste steder, ligesom jeg med den kunne teste om jeg med sikkerhed kunne sætte mine fødder på visse steder, eller om jeg ville plante mine sko i mudder. Fire gange skulle vi krydse floden med vand til anklerne. Det var fem meget svære kilometer.Efter trailstykket skulle vi et langt stykke op af op af et stejlt og kuperet område, Ved toppen fik vi et håndledsbånd, hvorefter vi skulle ned igen. Nu var der 10 kilometer tilbage, men i bagende sol og uden skygge. Jeg krampede lidt i låret og besluttede derfor at passe på mig selv. Jeg var tidligere faldet på et relativt ufarligt sted. Det så slemt ud med en del blod, men det var nu ikke så galt. Jeg var i god tid i forhold til at komme i mål rettidigt, så jeg valgte at gå i rask trav og havde aldrig problemer med tiden. Jeg havde kun for øjet at komme i mål før de magiske 8 timer. Jeg ville ikke forcere noget, men ville komme helskindet og glad i mål. Det gjorde jeg også 10 minutter før tidsgrænsen.Det var en oplevelsesrig dag i kulturelt område med glade lokale mennesker på ruten og dyr af forskellige slags. Ruten bød på 1000 meters stigning og omkring 30 grader. Det blev mit maraton nummer 79 i land nummer 24, fordelt på alle kontinenter.
