And nr. 77

Skrevet 13. juli 2016

Et anderledes skoleprojekt
En aftenstund den 19. februar 2013 sad Karin og jeg og så fjernsyn. På TV2 Lorry bragte de et pudsigt indslag om nogle gule badeænder.

 

Fire friske piger fra 8. og 9. klasse på Vester Skerninge Friskole på Sydfyn stod bag en kampagne mod fordomme. I forbindelse med et tre ugers projekt havde pigerne skullet aflevere en rapport og lave en præsentation under emnet “Original”. Formålet med projektet var at få en idé, der ville være til gavn for andre. Pigerne var under en brainstorm kommet frem til den konklusion, at originale mennesker skiller sig ud fra andre i samfundet og derved nemt bliver underlagt fordomme, og deres efterfølgende interviews gav viden, bekræftelser og overraskelser. Pigerne fandt frem til, at fordomme ikke udelukkende var til ugunst for mennesker, men at de i den rette dosis kan føre til noget konstruktivt. Ligeledes fandt de frem til, at fordomme i stor udstrækning skyldes uvidenhed. De satte sig nu for at få mennesker til at standse op og blive opmærksomme på egne fordomme og dermed bevidste om, hvorvidt noget kunne være anderledes end umiddelbart antaget.

 

Hjemmebane

 

Pigerne havde hørt om en russisk happening, hvor man havde skrevet kontroversielle og ulovlige budskaber på sedler og derefter bundet disse om halsen på nogle små bamser, der bagefter blev sat fri i det offentlige rum. Dette blev inspirationen til “And mod fordomme”.

 

Den 6. februar slap pigerne 200 badeænder løs i Svendborg, Odense, Århus og København. Ænderne var unikke, idet alle var nummereret fra 1 til 200, og om halsen havde et lamineret budskab på både dansk og engelsk. Det var tanken, at ænderne efterfølgende skulle flytte til nye destinationer ud fra et ønske om, at så mange mennesker som muligt skulle få sat gang i tanker om deres eventuelle fordomme.

 

Facebookgruppe
Pigerne havde også oprettet en Facebookgruppe, og de henstillede til, at mennesker, der fandt eller fik en and, lagde billeder og tekst ud, så alle havde mulighed for at følge ændernes færd rundt i verden.

 

De dygtige skolepiger havde kaldt deres overordnede projekt for “Dem og os”, og emnet var fordomme, hvorfor vi har dem, hvilke konsekvenser de kan have, og hvordan vi kan mindske dem. Ingen kan droppe fordomme helt, men vi kan sammen være med til at udvide normerne og gøre plads til forskellighed og mangfoldighed. De små ænders budskab skulle så være katalysatoren, der fik folk til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang.

 

Fjernsynsindslag
Fjernsynsindslaget satte fokus på and nr. 77, der en tid havde kørt rundt med buslinje 1A, men som chaufføren dernæst havde afleveret til en blomsterhandler på Store Kongensgade i København. Nu ventede blomsterhandleren i spænding på, hvor anden efterfølgende skulle hen.

 

Pingvinøen

 

Jeg fandt initiativer morsomt, men ikke blot det. Jeg kunne også se en reel mening med det hele. Jeg ved, at menneskers overbevisninger, tanker, handlinger og adfærd i det hele taget kan ændres til noget mere hensigtsmæssigt, hvis de virkelig ønsker det. Dette kan gøres på flere måder, og en lille gul badeand med et godt budskab kan sagtens være det, der giver sindet og tankerne nye handlingsmønstre.

 

Mission
Jeg fik straks den idé, at anden skulle med mig til Chile tre dage senere. Og ikke nok med det, den skulle også udbrede sit gode budskab til hele verden. Jeg påtog mig nu den mission at tage and nr. 77 med til alle verdens syv kontinenter. Senere er dette mål blevet udvidet til også at omfatte Nordpolen. Dermed ville nr. 77 få en Grand Slam, som det kaldes, når en maratonløber har løbet på alle kontinenter og Nordpolen. Jeg kontaktede blomsterhandleren, der straks var med på idéen, og dagen efter hentede jeg nr. 77.

 

???????????????????????????????

 

Vi var således tre, der sammen fløj til Sydamerika den 22. februar. Nr. 77 var med os på hele rejsen og deltog i alle udflugter. Og ikke mindst de dramatiske begivenheder på Antarktis var nr. 77 øjenvidne til.

 

Skiftede overbevisning
Før vi rejste til Chile, var det min overbevisning, at næsten alle sydamerikanere var røvere og banditter. Overdrivelse fremmer forståelse, men jeg mente, det var næsten sikkert, at vi ville blive slået ned og ført som gidsler ud i junglen de efterfølgende fire år. Sandheden var, at de chilenere, jeg mødte, alle var rare, gode og hjælpsomme mennesker. Jeg har eksempelvis aldrig før oplevet, at hver eneste bil stopper ved fodgængerfeltet for at lade de gående komme over gaden. Man skal ikke skære alle over en kam – heller ikke sydamerikanere. Og her slap jeg heldigvis og dejligt nok af med en fordom.

 

Chile_edited-1

 

Hvilke fordomme nr. 77´s efterfølgende rejsefæller eventuelt kan være sluppet af med, ved jeg ikke. Men jeg er af den tro, at den lille gule ven til stadighed har været med til at flytte nogle sten, om ikke andet så på det ubevidste plan.

 

Til mindeløb for terrorofre
Fra Chile fløj nr. 77 med en anden løber, Kerm Trout, til Texas, og senere kom den til San Diego til Kathy Loper, der blandt andet havde den med til et mindeløb for ofrene ved Boston Marathon. Massachusetts hovedstad havde i 1972 udmærket sig ved at være det første sted i verden, der gav kvinder adgang til at løbe. Nu var det gode løb igen kommet på hele verdens læber, da et grimt terrorangreb nogle uger forinden havde ramt arrangementet.

 

Down under
Kathy bragte efterfølgende anden til Kina i maj, og her løb den sammen med mig The Great Wall Marathon over Den Kinesiske Mur. Herfra gik turen så til Australien via Singapore med Fran og Dave, hvor den blandt andet var på besøg i en nationalpark, før den med post blev sendt til Danmark.

 

Kinesisk mur

 

0 grader
Der blev ikke tid til afslapning for den lille and, for nu gik rejsen til Nordpolen sammen med Elisabeth. Efter mellemlanding i Helsinki og Murmansk gik den videre færd på et russisk fartøj, indtil det endelige mål, 0 grader, var opnået.

 

Nordpolen_edited-1

 

Mission completed
Den sidste del af andens verdensturné foregik med en guide fra Albatros, og Afrika blev rundet i Kenya, hvor nr. 77, som jeg selv år forinden, besøgte Karen Blixens farm. Mindre end et halvt år tog det nr. 77 at gennemføre sin verdensrejse og sin Grand Slam.

 

Karen Blixens hus Kenya

 

Da missionen var fuldendt, tog den rejselystne and på endnu en turné med Albatros. Denne gang blev det til en rundrejse, der førte den til Thailand, Bali, Komodo, Qatar, Indonesien og Papua.

 

Kvinder i Papua (2)_edited-1

 

Eventyrlyst
And nr. 77 har fået mangfoldige oplevelser. Den har fløjet i luftballon over savannen, været ved at blive spist af en giraf og har redet på en krokodille. I Papua var den til verdens fedeste festival “Sing Sing”, og her deltog den med stor glæde blandt Dani−stammen og deres penisfutteraler, hvor der blev danset og sunget. Ja, jeg kunne blive ved.

 

Penisfutteraler i Papua

 

Ukendte skæbner
Hvorfor var det mon lige nr. 77 blandt 200 badeænder, der fik alle disse oplevelser? Det kan man kun gisne om. Den kom til de 7 verdensdele og over de 7 verdenshave. Var det et tilfælde eller???

 

Crocodile duck

 

Hvad skete der så med de 199 andre ænder? Også det kan man kun gisne op. På Facebook var nr. 77´s billeder og oplevelser altdominerende. Kun ganske få gange hørtes et lille rap fra en af de andre ænder. En stor del kan sagtens være gået til og være væk for tid og evighed.

 

Dyster fremtid
Det var min tanke, at skæbnen måtte lede nr. 77 videre, når min mission var opnået. Derefter måtte anden være blevet voksen, og jeg måtte slippe den fri. Tanken var smuk, men også lidt skræmmende. Måske ville den ugen efter befinde sig i “småt brandbart” på genbrugspladsen.

 

Girafmad i Kenya

 

Otium

 

Men buschaufføren, der havde bragt anden til blomsterforretningen, kom med et godt forslag til nr. 77´s fremtid. Efter rejser rundt i verden måtte det være på tide, at den lille and fik lov at slappe af og nyde sit otium. Nr. 77 kom derfor tilbage til den hyggelige blomsterforretning i det indre København. Her blev den pensioneret og fik plads på vandoverfladen i et kar af samme type som det, hvor jeg første gang så den i fjernsynet den februar aften 2013.

 

Atter en TV-udsendelse

 

For mig blev ringet sluttet den 25. september 2013, hvor jeg var i TV2 Lorry/Lounge sammen med and nr. 77 for at fortælle om dens forunderlige rejse rundt til klodens fjerneste egne. Det var jo netop på TV2, jeg godt syv måneder forinden havde stiftet bekendtskab med min lille, gule ven.

 

Nr. 77`s verdenskort

 

Et flot 12−tal

 

De fire kloge piger fra Sydfyn, der havde sat dette originale og gode projekt i verden, blev naturligvis og ganske fortjent belønnet med et flot 12−tal for opgaven.

 

Køb bogen her.

Dansk forside