Roskilde TRI

Skrevet 4. maj 2016

Informationsmøde

 

I oktober 2011 mødte jeg på Morten Fengers anbefaling op til et informationsmøde i Roskilde TRI. Klubben har eksisteret siden slutningen af 1980´erne og var en lille klub, der dog, ligesom sporten i almindelighed, var i vækst. Omkring 35 medlemmer talte klubben på daværende tidspunkt.

 

Svømmehalsknaphed

 

Klubben havde ikke noget fast tilholdssted, og mødet blev holdt i aktivitetslokalet i Fløng Svømmehal. Faktisk var det noget naturstridigt med aktivitet i Høje–Taastrup Kommune. Men sagen var, at Roskilde ikke kunne rumme en af byens egne idrætsklubber. Det store problem var svømmehalskapacitet. Som en forholdsvis stor provinsby kunne byen ikke i tilstrækkelig grad tilbyde tider til kommunens svømmeklubber og i dette tilfælde en triatlonklub. Tidligere havde flere kommuneskoler og en højskole haft svømmehal, men efterhånden var disse faciliteter forsvundet, og det samtidig med, at der blev stadig større efterspørgsel efter svømmehaller. Politikerne var i gang med forhandlinger om en ny svømmehal, men her pegede pilen mere mod et badeland til leg og fornøjelser, fremfor nogle reelle svømmebaner til undervisnings– og træningsbrug.

 

På udebane

 

For at svømme havde Roskilde TRI derfor søgt udenbys ved at indgå aftale med en af nabobyernes svømmeklubber. TRI−klubbens medlemmer måtte så melde sig særskilt ind i svømmeklubben for at få svømmemuligheder. Om sommeren var forholdene helt anderledes. Lige for klubbens fødder ligger Roskilde Fjord med al det vand, hjertet begærer, så længe vejret tillader det.

 

Den frie natur

 

I modsætning til svømning var der rig mulighed for løb og cykling for klubbens medlemmer. Her var der ubegrænsede muligheder på offentlig vej og i skovene. I vinterhalvåret var der tilbud om spinning i et af byens fitnesscentre.

 

Introduktion til sporten

 

På informationsmødet gav klubbens formand og Morten Fenger en introduktion til sporten, og hvad klubben kunne tilbyde. Forholdsvis mange var dukket op, hvilket var glædeligt for klubben, der ikke var vant til større interesse for sine aktiviteter. Efter mødet fik vi alle mulighed for at deltage i aftenens svømning.

 

Kompetent svømmeundervisning

 

Jeg blev positivt overrasket over den svømmeundervisning, jeg modtog på denne introduktionsaften. Jeg havde tidligere forsøgt at lære at svømme, men uden held. Her oplevede jeg særdeles kompetente undervisere med god teknikundervisning, så jeg kunne se et håb om, at jeg alligevel kunne lære at crawle. Det blev derfor til, at jeg meldte mig ind i klubben.

 

Fællestræning

 

I mange år havde jeg været den ensomme ulv, der kun trænede for mig selv. Og i en periode havde jeg med stor glæde løbet med Løb for livet. Nu var jeg medlem af en klub og deltog i fællestræning de fleste af ugens dage. Svømning foregik to gange, fællesløb en gang og cykling en gang ugentligt. Derudover søsatte medlemmerne mange træningsarrangementer, der blev slået op på Facebook. Jeg havde tidligere ikke rigtigt gået op i Facebook, men her foregik det meste af kommunikationen gennem dette sociale medie. Jeg måtte erkende, at det fungerede godt.

 

Nyt udstyr

 

Udover fællestræningen trænede jeg også for mig selv. Jeg fulgte Mortens program, hvilket gav næsten daglige udfordringer, men også en hviledag cirka en dag om ugen. Jeg indkøbte en turbotræner, der gav mig mulighed for at cykle på min egen cykel indendørs. Jeg monterede min cykel på turbotræneren og brugte så mit skur som træningslokale. Her kunne jeg passe min træning uanset vind og vejr. Samtidig kunne jeg både se fjernsyn og høre radio. At cykle på turbotræner er meget hårdt og giver virkeligt sved på panden. Jeg fulgte Mortens anvisning og uploadede resultatet på nettet. Det var noget, der forpligtede.

 

Cykling på landevejen blev det også til. Endog også fra tid til anden om vinteren. Det handlede så om at finde ud af, hvilket udstyr der var optimalt. Jeg fandt snart ud af, at ikke mindst overtræk til cykelskoene var uundværlige. Og snart måtte jeg også erkende, at min gamle racercykel ikke var tilfredsstillende til landevejsløb, selvom den var helt perfekt til turbotræneren. En ny cykel måtte så indkøbes.

 

Sponsor

 

Det var blot meningen, at jeg skulle være menigt medlem af klubben for at lære at svømme, men efterhånden greb det mere om sig. Først tegnede min virksomhed et sponsorat, så mit logo nu pryder klubbens dragter og hjemmeside, og mere skulle følge efter.

 

Bestyrelsesmedlem

 

Efter få måneders medlemskab var der generalforsamling. Dette var dog ganske “ufarligt”, da der ikke var udsigt til udskiftning i bestyrelsen, men sådan gik det ikke, eftersom Morten i sidste øjeblik havde valgt at trække sig fra sin post. Ingen kandidat meldte sig, og jeg blev direkte spurgt. Tøvende sagde jeg ja, med en overbevisning om, at der ikke lå det store i posten som menigt bestyrelsesmedlem.

 

Som forventet var der ikke de store opgaver som bestyrelsesmedlem i Roskilde TRI, men der skete meget i mit første år i klubben. Medlemstallet blev næsten fordoblet, og flere og flere aktiviteter blev sat i værk. Blandt medlemmerne fandtes der ildsjæle med gode idéer, så den lidt slumrende klub blev efterhånden temmeligt aktiv.

 

Formand

 

Ved generalforsamlingen i 2013 trak formanden sig tilbage, og en ny skulle nu vælges, ligesom opdaterede vedtægter gav en udvidelsesmulighed med to ekstra bestyrelsesmedlemmer. I modsætning til året før var det ikke noget problem at finde tre nye bestyrelsesmedlemmer, men formandsnålen pegede nu pludselig på mig, hvilket virkede noget surrealistisk. Jeg havde kun været medlem i godt et år, sportsligt var jeg blandt klubbens svageste, og min indsigt i sporten var temmelig begrænset. Til gengæld havde jeg andre ressourcer og kunne godt se, at jeg kunne være et emne, med den rette opbakning fra den øvrige bestyrelse. Tirsdag den 12. marts blev jeg valgt til formand for Roskilde TRI, en klub i rivende udvikling med aktiviteter og udfordringer.

 

Jeg drømmer stadig, men …

 

Min svømning har langt fra nået det ønskede niveau. Dette skyldes ikke Roskilde TRI´s trænere eller min egen mangel på aktivitet. Jeg har trofast fulgt træningen såvel indendørs som udendørs med våddragt, og i en periode betalte jeg mig til privatundervisning kun for mig selv. Men jeg har til stadighed problemer med vejrtrækningen. Jeg er overbevist om, at dette ikke kun handler om teknik, men at det ligger dybere på det mentale plan. Det har jeg arbejdet med, men har endnu ikke fundet løsningen.

 

Jeg har deltaget i nogle få triatlonstævner på korte distancer, og jeg svømmer fortsat primært brystsvømning, hvilket jeg godt kunne ønske anderledes. Min ironman ligger meget langt væk og kan ende med at blive et mål, jeg aldrig opnår. Så må det være sådan. Drømmen er der stadig, men dybe blokeringer spærrer vejen.

 

Print

 

Køb bogen her.

Dansk forside