Danmark igen
For første gang i tre et halvt år skulle jeg igen løbe maraton i Danmark. Samtidig var det mere end tre år siden, jeg havde løbet distancen i Europa. Lørdag den 14. november 2009 deltog jeg i Rudersdal Marathon.
Permanent rute
Rudersdal Marathon er et smukt maratonløb, der afvikles en til to gange årligt med start fra Birkerød Idrætscenter. Der løbes på Rudersdal Ruten, som er noget så unikt som en permanent maratonrute på 42,195 km, opmålt og afstemt af Dansk Atletik Forbund. Løbets skilte er opsat af Skov− og Naturstyrelsen. Ruten er ikke afspærret, og der er ikke hjælpere til at vise vej. Man følger skiltene og sin gruppe, ligesom man naturligvis skal være agtpågivende over for færdselsloven.
Man skal selv medbringe vand under turen. Kun ved starten og to steder undervejs er det muligt at få fyldt sine vandflasker op.
Socialmaraton
Rudersdal Marathon er et socialmaraton. Løbene bliver afviklet i grupper, hvor alle i gruppen, bliver noteret for den samme tid. Der var grupper med forventet sluttid på henholdsvis 4:00, 4:30 og 5:00. Jeg havde tilmeldt mig den langsomste gruppe.
Glemte informationer
Jeg deltog på en smuk efterårsdag og i smukke omgivelser med en varieret natur. Selvom det var et socialmaraton, blev gruppen dog efterhånden noget splittet. Man havde ved løbets indledende informationsmøde glemt at præsentere fartholderne, så det var svært at se, hvem man skulle følge, og man havde også glemt at orientere om ruteafmærkningen, hvilket kom til at give mig nogle problemer.
12 maratonløb på 12 måneder
På et tidspunkt løb jeg sammen med nogle folk fra min hjemby som jeg genkendte. Det var løbere fra klubben Løb for Livet. Klubbens formand, Jan, var også med, og vi fik en god snak. Jan fortalte, at de var nogle stykker, der havde sat sig for at løbe 12 maratonløb på 12 måneder, og at dette løb var det første i rækken. Efter nogen tid kom vi fra hinanden igen.
For vild
På et tidspunkt løb jeg helt alene, for på en eller anden måde var det lykkedes mig at fare vild. Nu så jeg ikke længere skilte med Rudersdal Ruten, men derimod med Hjertestien. Så jeg var noget på den. Jeg forsøgte at spørge om vej, men fik ikke noget ud af det. Heldigvis kunne jeg huske, at start– og målområdet var på Bistrupvej. Jeg kunne derfor spørge om vej dertil og fik forklaret en tur op ad Birkerød Kongevej. Men jeg havde ikke været alene om at fare vild, eftersom jeg nu mødte en lige så forvirret løber. Sammen tog vi den op ad Kongevejen. Det var ikke så smukt og idyllisk, som det vi gik glip af, men i situationen havde vi ikke noget valg. Det lykkedes os også at finde målet. Min løbemakker havde GPS−ur på og kunne fortælle, at vi havde løbet 44,9 kilometer. Vi havde ikke helt fulgt den rigtige rute, men vi kunne med god samvittighed tage imod vores medaljer.








