Løbe maraton nytårsaftensdag! Har man hørt magen! Men det var lige, hvad jeg gjorde ved årsskiftet 2003/2004, og dermed nåede jeg det år op på ni maratonløb, hvilket er det højeste på et år og måske også omkring min grænse.
Socialmarathon blev første gang afviklet i 2001, men desværre måtte det aflyses i 2002 på grund af ringe tilslutning. Løbets ædle formål var at skaffe penge til RIGO, børneafdelingen på Rigshospitalet, og 100 kroner af tilmeldingsgebyret gik ubeskåret til dette formål.
Det var annonceret, at løbet ville blive afviklet uanset vejr og vind. Men vejret var ganske pænt den dag, og der var hverken sne eller hård frost.
Det lå også i navnet Socialmarathon, at løberne skulle følges ad i to grupper. Den ene gruppe var sat til at løbe på fire timer og den anden på fire og en halv time. Da der var en halv time mellem gruppernes start, var det tanken, at alle skulle gennemføre samtidig. Jeg tilmeldte mig den langsomme gruppe med starttid klokken 8.45.
Vi startede ved Frederiksberg Svømmehal og løb via Damhussøen til Rødovre. Derfra videre til Søndermarken ud over Sydhavnen over Vestamagers fredede område. Fra Ørestaden over motorvejsbroen og gennem grønne områder til Rødovre og tilbage til Frederiksberg. Eftersom det foregik før den seneste kommunalreform, kom vi igennem seks kommuner!
Det lykkes mig ikke hele vejen igennem at følge gruppen. Men det var jeg nu ikke ene om. Mod slutningen af løbet var vi tre, der løb sammen. Da det ikke var en opmærket rute, kneb det et par gange med at finde vej, men det lykkedes os dog. Mine medløbere var to meget rutinerede herrer. Den ene var Erhard Filtenborg, der er en af de danskere, der har løbet flest maratonløb gennem tiderne.
Undervejs i løbet blev vi forplejet med vand, saft, varme drikke og bananer, men i mål var det anderledes festligt. Her var både øl, champagne og kransekage. Da jeg skulle køre hjem, var jeg her noget beskeden. Der var jo mere at komme efter senere på dagen.
I forbindelse med maratonløb har jeg flere gange oplevet at være meget træt og appetitløs efterfølgende. Jeg var spændt på, hvordan det skulle gå denne dag. Det var jo nytårsaften, og jeg ville gerne kunne fejre årets sidste dag på behørig vis. Det gjorde jeg også. Der var heldigvis både appetit og energi til at komme festligt ind i 2004.






