Midtvejs mellem to rejser til fantastiske maratonløb i Asien indtraf der en lykkelig begivenhed på hjemmefronten. Karin og jeg er begge født i 1959, hun i november og jeg i februar. Vi har altså begge fødselsdag på årets mørke tid. Det samme har alle vores sammenbragte børn. Vi havde mange gange talt om at holde en fælles sommerfest, men det var bare helt ulogisk i forhold til familiens fødselsdage. Men i 2009 valgte vi at holde en fælles 50−års fødselsdag, der så skulle holdes et sted midtvejs mellem vores respektive mærkedage, altså om sommeren.

Få dage efter vores hjemkomst fra Kina begyndte vi at planlægge årets fest, og det viste sig, at vi begge havde puslet med samme tanke – at lægge et bryllup oven i de to fødselsdage. Men brylluppet skulle være helt hemmeligt, og vi ville udelukkende invitere til fødselsdag.

Først skulle vi dog finde en dato, og en særlig ting var af allerhøjeste betydning. Nemlig at Elisabeth skulle kunne deltage. Hun havde år forinden kundgjort, at hun ikke ville acceptere det, hvis vi nogensinde giftede os uden hendes tilstedeværelse. Eftersom hun stadig var udlandsdansker, var det en opgave at finde et tidspunkt, hvor hun var i Danmark. Vi inddrog hende i fødselsdagsplanerne, men der var ikke en eneste weekend i sommermånederne, der passede både for hende og for os. Vi måtte således acceptere et afbud fra hende, men denne accept var kun på skrømt. I starten af august skulle Elisabeth med gode venner i sommerhus på Læsø, og vi inddrog under tavshedspligt disse venner i vores hemmelige plan, mens vi sammen bagte en “rævekage”.

Det var vores store ønske at blive viet i haven, men det var ikke så let. Folkekirken ville ikke påtage sig en vielse uden for Guds hus, og vores borgmester havde et andet arrangement denne dag. Heldigvis lykkedes det for både borgmesteren og os at flytte lidt på tidsplanerne, så det hele gik op i en højere enhed.

Lørdag den 8. august 2009 var den smukkeste sommerdag, man kan forestille sig. Dagene forinden havde vi rejst to store telte i haven og gjort alt klar til grillfest. Om morgenen sad Elisabeth intetanende og spiste morgenmad med sine venner på Læsø, da hendes dag pludselig tog en helt anden drejning end forventet. Til sin store undren og forvirring blev hun pludselig kørt til lufthavnen og sat ombord på et indenrigsfly til Roskilde, hvor hun blev afhentet af chauffør. Som den sidste af gæsterne ankom hun til vores havefest kort efter klokken 14.30.

Lidt før klokken 15 fik vi samlet alle gæsterne i det åbne telt og åbnede champagne som velkomstdrink, og præcis klokken 15 ankom borgmester Poul Lindor Nielsen og gjorde Karin og mig til hustru og ægtemand på vores egen terrasse. Nogle blev overraskede, andre havde lugtet lunten, men alle knapt 60 feststemte mennesker havde en dejlig eftermiddag og aften, der specielt for Karin og mig blev helt uforglemmelig.

Køb bogen her.