Fire måneder er gået siden mit forrige maratonløb i Kina. I den mellemliggende tid har jeg kæmpet med slidgigt i venstre knæ, hvilket har begrænset min træningsindsats væsentligt. Jeg har modtaget fysioterapi, osteopati og akupunktur og senest fået to PRF-behandlinger, hvor mit eget blod er blevet centrifugeret, så bestemte bestanddele i blodet koncentreres og efterfølgende sprøjtes ind i knæet for at stimulere kroppens egne helingsprocesser.
Uden de bedste odds rejste Karin og jeg i den forløbne weekend til Estlands hovedstad, Tallinn, for endnu en gang at tage kampen op med de 42,195 kilometer.
Tallinn er en dejlig by med et usædvanligt hyggeligt og velbevaret middelaldercentrum, hvor brostensbelagte gader, gamle købmandshuse, kirker og bymure skaber en helt særlig atmosfære. Esterne oplevede vi som venlige og gæstfrie. Vi følte os på alle måder meget velkomne og havde nogle rigtig gode dage i byen.
Maratonløbet gennem Tallinns gader og den nærmeste omegn var velorganiseret på alle områder. Tre gange i løbet af dagen faldt der lidt regn, men kun moderat, og det virkede nærmest forfriskende undervejs.
For mig var succeskriteriet enkelt: Jeg skulle gennemføre inden for tidsgrænsen. Det lykkedes – lige akkurat. Der var ikke meget at give af til sidst, men jeg kom i mål.
Dermed blev mit livs maratonløb nummer 91 gennemført i land nummer 27 og hovedstad nummer 13.
Jeg har mod på mere, og yderligere behandlinger af mit knæ er aftalt med en speciallæge. Strategien for mine kommende målsætninger er klar.
