Forfatterarkiv: Henrik Brandt

Medalje og startnummer

The Great Wall Marathon 2026

Skrevet 17. maj 2026

Lørdag blev årets helt store begivenhed afviklet. Jeg løb mit ”The Great Wall Marathon” nummer 23, som samtidig var mit livs maraton nummer 90. ”Gamle Ole”, siger man i banko – og helt ny er jeg jo heller ikke længere.

 

Vejret var med os i år. Temperaturen var ikke så høj som mange andre gange. Til trods for dette blev løbet hårdt. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver ældre.

 

Under vores ophold var USA’s præsident, Donald Trump, i landet. Med hans indædte og surrealistiske ønske om at overtage Grønland valgte jeg at markere Kongeriget Danmark ved at løbe i mål med Dannebrog i munden og det færøske og grønlandske flag i henholdsvis højre og venstre hånd.

 

Jeg glæder mig til 2027-udgaven, som jeg har glædet mig til alle de tidligere. Det bliver ikke et løb, der bare skal overstås, men en meget vigtig brik i forhold til, at jeg året efter forhåbentlig kan holde dobbelt jubilæum med 25 ”The Great Wall Marathon” og 100 maraton i alt.

 

 

I mål med flag

Henrik i Korsbæk

Korsbæk Maraton

Skrevet 28. marts 2026

I dag løb jeg årets første maraton, som samtidig var mit første som pensionist og karrierens nummer 89.
Korsbæk Marathon var et cannonballløb med start ved Øresunds kyst. Løbets rute gik gennem veje, skovstrækninger og Dyrehavsbakken, hvor Korsbæk blev passeret. Efter en tur i Dyrehaven med meget råvildt kom vi gennem Taarbæk til Bellevue og tilbage til startstedet. Ruten blev gentaget seks gange.
Det var en kølig dag med blid regn det meste af tiden. Dette ændrede dog ikke ved, at løbet var rigtig dejligt og smukt.
Min næste udfordring er om syv uger, hvor det er tid til 23. udgave af “The Great Wall Marathon”.

Finsh i Korsbæk

to tykke damer

Grønboløbet – Julemaraton

Skrevet 6. december 2025

Så nåede jeg op på ”to tykke damer”-maraton. Morsomt eller plat afhænger af de øjne, der læser. Udtrykket står for nummer 88 og stammer fra banko.
Grønboløbets Julemaraton med nissehue blev årets femte og sidste. Det samme antal nåede jeg sidste år – og forhåbentlig også de to næste. Indtil nu holder strategien, så jeg forhåbentlig løber mit maraton nummer 100 den 20. maj 2028. Det vil i så fald samtidig blive mit ”Great Wall Marathon” nummer 25. To jubilæumsløb på én og samme dag ville være ganske specielt.
Grønboløbet Julemaraton blev afviklet i flot december vejr gennem skovstier, markveje og forbi en hyggelig landsbykirke.

Finish

Hvalsø medalje

Hvalsø Cannonball Maraton

Skrevet 11. oktober 2025

I dag blev det igen anledning til at løbe maraton med dansk asfalt under fodsålerne.
Hvalsø Cannonball var fire runder i trekantområdet Nørre Hvalsø, Vester Såby og Kirke Såby. Hver anden omgang foregik i modsat retning. Vi løb langs landeveje med bilmotorer som akkompagnement af bilmotorer, men også gennem små hyggelige landsbyer. Temperaturen var fin, men der var en anelse blæst. Alt i alt var vejret fint til løb.
Løbet var en god maratonbekendt, Anne-Marie Lyngbye Nilssons maraton nummer 400, hvilket blev fejret.
Der skal lyde en stor ros til arrangørerne for et flot arrangement med en på alle måder fantastisk forplejning.

Hvalsø finish

Maratonløb i nordiske lande med flag

Helsinki Marathon 2025

Skrevet 23. august 2025

Lørdag gennemførte jeg årets tredje maratonløb i årets tredje land. Det blev mit land nummer 26 siden jeg startede for 26 år siden. Med dette har jeg nu løbet maraton i alle syv nordiske lande, når de tre nordatlantiske lande i det danske kongerige medregnes.
Det var det smukkeste løbevejr der kan tænkes. Temperaturen lå mellem 11 og 15 grader. Der var ikke en sky på himlen. Det var et dejligt løb i den finske hovedstad. Det kan anbefales til andre.

Finish Helsinki

Medalje og startnummer

The Great Wall Marathon 2025

Skrevet 17. maj 2025

I dag løb jeg mit 22. ”The Great Wall Marathon”. En knæskade i april havde truet oplevelsen, og en ny og hårdere rute havde også været med til at sætte tanker i gang.
Vejret på dagen var køligere end normalt, hvilket må have været til min fordel. Til gengæld var der stærk blæst på visse strækninger.
Den nye rute bød på flere stigninger og kuperede områder. Strabadserne blev opvejet af, at oplevelsen var mere betagende end tidligere.
Med undtagelse af stigningerne og ved væskestop lykkedes det mig at løbe hele vejen – med et smil på læben og uden kriser. Fra start til slut havde jeg overskud til at respondere på tilskuernes hyldest.
Det blev en ganske fantastisk dag, hvor jeg godt nok kunne mærke mit venstre knæ, men på ingen måde oplevede problemer. Jeg kom i mål 36 minutter hurtigere end sidste år og i min hurtigste tid siden 2016. Det var min niendehurtigste tid af de 22.
Jeg er så glad og glæder mig nu til 2026.

Gennemført GWM 2025

Medalje 8-2-2025

LNBK Vejleåløbe

Skrevet 8. februar 2025

Årets første maratonløb blev i dag gennemført i Vallensbæk. LNBK Vejleåløbet var en flot rute der skulle gennemløbes seks gange i et naturskønt område. Arrangøren havde sørget for rigtig god forplejning, der ikke er set bedre. En gammel bekendt, Rikke Thestrup løb sit maraton nummer 100 og trakterede med en lækker hjemmelavet gulerodskage.
Jeg har nu gennem 27 kalenderår løbet mindst et maraton pr. år. I de mest aktive år har jeg gennemført ni løb på den klassiske distance.Henrik finish

Kokkedal 2

Advent Retro Juleløbet Kokkedal

Skrevet 15. december 2024

I dag blev årets femte og sidste maratonløb gennemført. Efter i løbet af året at have været i fire forskellige lande sluttede jeg af med endnu et løb i mit hjemland.
Advent Retro Juleløbet Kokkedal var velorganiseret med et meget flot depot, der udbød alt hvad hjertet begærer. Efter løbet blev der budt på gløgg og æbleskiver.
Løbet var en rute på godt syv kilometer der skulle gennemføres seks gange. Det blev en afvekslende tur gennem grønne områder på underlag af græs, grus og asfalt.
Arrangørernes løb kan varmt anbefales.

 

Kokkedal 1

Oslo Marahon finisher

Oslo Maraton

Skrevet 21. september 2024

Lørdag gennemførte jeg årets fjerde maratonløb i årets fjerde land. Samtidig var det et jubilæumsløb, da det er land nummer 25 jeg har løbet maraton i. Dette på 25 år.
I Norges hovedstad var det i et optimalt vejr Oslo Maraton blev afviklet i. Det var hverken varmt eller koldt og ingen stikkende sol. Der var ingen regn og luften var mild. Flere end 20.000 glade løbere kom rundt i hovedstadens bydele og fik et godt indtryk af den smukke by og en flot opbakning af de mange tilskuere.
Jeg var tilmeldt Oslo Maraton i 2010, men stillede ikke op da helbredet svigtede. Efter et dusin år fik jeg endelig erobret dette trofæ.
Oslo Marathon

Fuglekongeskive 2023

Mr. Great Wall foreviget som fuglekonge

Skrevet 2. juli 2024

Den 4. juli 2023 blev jeg kåret til årets fuglekonge i Roskilde og Omegns Fugleskydningsselskab. Dermed trådte jeg i fodsporet på mange stolte mænd, der før mig har nydt samme titel siden 1787. For mig var det ganske specielt, da det var 50 siden jeg fik mit første indtryk af selskabets traditioner, og da jeg som hjemmesideredaktør gennem 15 år havde skrevet om fuglekonger, deres malede skiver og om selskabets historie og traditioner.

 

Som fuglekonge har man både ære og pligter. En af pligterne er at lade male en skive der skal bestå for eftertiden. De mange eksisterende skiver er udstillet på Roskilde Museum, Roskilde Rådhus og Restaurant Håndværkeren. Det er en stor ære, at jeg på den måde kan komme til at sætte mit lille aftryk i lokalhistorien flere hundrede år fremover.

 

Jeg har nydt mit år som fuglekonge og er nu blevet afløst af min efterfølger. Min malede skive blev tirsdag afsløret og ophængt på Restaurant Håndværkeren.

Lige så ærefuldt det er at være fuglekonge, er det at være ”Mr. Great Wall”, en titel jeg har nydt i mange år for min mange gennemførelser af ”The Great Wall Marathon” i Huangyaguan, Kina. For mig var der ikke tvivl om, at motivet på min fuglekongeskive skulle være derfra. De to fornemme titler skulle forenes.

 

Motiver på min fuglekongeskive er taget fra et foto, hvor jeg løber over målstregen i Kina den 26. maj 2001. Dette præcis på to årsdagen for mit livs første maratonløb, samme sted.

Billedet viser mig ”svævende” over tidtagningsmåtten, mens glæden i mit ansigt vise mine følelser. I baggrunden ses mine to sønner, Emil der på tidspunktet var 6 år og Steffen der som 13-årige, 3½ timer tidligere var kommet i mål fra sit halvmaratonløb samme sted.

Fra billedmotivet op af rammens indercirkel rejser sig i grå farve en illustration af Den Kinesiske Mur. Her er rammens inderste ring udskåret så den symboliserer murens ikoniske forsvarshuller. Disse er konstrueret så man derfra kunne affyre pile og nedkaste sten mod fjenden.

Fra den grå mur er rammens bundfarve rødlig, mens bogstaver og tal samt den yderste ring i rammen er gullig. De to farver symboliserer det kinesisk flag, om end nuancerne ikke er de samme.

 

Over rammen er udformet en typisk kinesisk tagkonstruktion i sterlingsølv. Hvad der ikke ses med det blotte øje er, at der i 10 af de runde rør er kinesiske tegn, således:

 

  • I venstre side 长城 先生 der står for Mr. Great Wall
  • Centreret i toppen 亨里克 der står for Henrik
  • I højre side 鸟中之王 der står for fuglekonge

Skiven er malet af kunstmaler Anne Koldsø, mens murudskæringen er skåret af tømrermester Kim Juel Gregersen og sølvtaget er smedet af guldsmed Henrik Enig. Jeg har været stor tilfreds med samarbejdet med dem alle.

 

På bagsiden af skiven har fuglekongen lavet en lomme, der indeholder et A4-hæfte med alle oplysninger om skiven, fuglekongen, kunstnere og fuglekongens tale til Danmarks Majestæter, der blev fremsagt på fugleskydedagen, tirsdag den 2. juli 2024.

 

Oven over hæfter har kunstmaler Anne Koldsø skrevet sin signatur samt årstal for færdiggørelsen.

 

Fuglekongen rundskåretFuglekongeskive 2023Fuglekongeskive 2023 bagsidenMr Great Wall på kinesiskHenrik på kinesiskFuglekonge på kinesisk