Forfatterarkiv: Henrik Brandt

Medalje Tosse

Tosseløbs Cannonball Marathon

Skrevet 16. august 2022

I dag gennemførte jeg mit femte maratonløb i år. ”Tosseløbs Cannonball Marathon” er nok sigende for deltagerne. Løbet afvikles hver tirsdag. Flere deltager hver gang og tager så også et i weekenden. Man skal nok være lidt tosset for at være maratonløber.
Løbet forgik i varmt sommervejr i Ringsted. Jeg blev taget godt i mod af flinke mennesker, der på de første af seks runder sikrede, at jeg ville kunne klare mig selv på ruten. Sådan blev det også. Som det ofte sker, sluttede jeg som den ”ensomme ulv”, hvilket er fint og uforpligtende for mig.
Jeg har ikke løbet så mange maraton på et kalenderår siden 2010. Det slutter ikke her, der er flere på vej.

Finish Tosse

IMG_4824

The Big Five Marathon 2022

Skrevet 17. juni 2022

Den 18, juni 2022 blev en historisk dag for mig. Tredje gang blev lykkens gang, hævnens time var kommet. 17 års forbandelse blev brudt. Jeg gennemførte The Big Five Marathon i Entabeni Sydafrika. Dette ikke mindre end 51 minutter før cut off time.

Jeg mærkede absolut intet til foden jeg skoldede onsdag aften. Der var dygtige danske læger omkring mig og inden løbet fik jeg frisk vabelplaster om tæerne.

Det hele er fantastisk. Jeg har nu ingen sort plet i min maratonbog.

Rune Nordtoft 3

IMG_4752

Icefjord Midnight Marathon

Skrevet 29. maj 2022

I nat gennemførte jeg årets foreløbige tredje maratonløb. I julemandens land hvor solen ikke går ned om sommeren løb jeg ”Icefjord Midnight Marathon”. Sne, kulde, vand og klipper gjorde det til endnu et af de ekstreme løb. Det blev endnu en god oplevelse der giver minder for livet.

IMG_4741 IMG_4746IMG_4747 IMG_4748 IMG_4749 IMG_4750 IMG_4751

Vegan run

Vegan Run Maraton

Skrevet 21. marts 2022

Efter flere dage med kraftig diarré, der vedvarer endnu, gennemførte jeg søndag årets andet maratonløb. Det var ”Vegan Run” i Kalundborg. Man skulle ikke være veganer for at deltage. Måske havde det været en fordel for min mave, hvis jeg havde været det.
Næste løb bliver i Grønland.

Vegan Run Finish

Frederikssund

Letting Run’s fødselsdagsløb

Skrevet 29. januar 2022

Som optakt til orkanen ”Malik”, blev maratonåret skudt i gang i dag med Letting Run’s fødselsdagsløb i Frederikssund. Der var regn og blæst, men endnu skånsomt.
Jeg forventer, at 2022 bliver et godt år på den klassiske distance.

Frederikssund

Diplom Kragerup Gods

”Løb På Godset” – Julemaraton på Kragerup Gods

Skrevet 12. december 2021

Efter et år med op- og nedture, blev maratonsæsonen afsluttet med fuldført maraton nummer fire i 2021. To maratonforsøg blev i årets løb omvekslet til halvmaraton. Ikke siden 2013 har jeg gennemført fire maratonløb på et år.
Hæleskaden der har fulgt mig gennem året, gav mig senest problemer for to uger siden. Efterfølgende har jeg ikke løbet før i dag. Heldigvis mærkede jeg intet til skaden, men den sparsomme træning kunne jeg godt mærke.
Dagens begivenhed var ”Løb På Godset” – Julemaraton på Kragerup Gods. Store dele af løbet forgik i skovområde. Det var smattet, koldt og vådt, men også en god oplevelse.
I målområdet modtog jeg den største medalje jeg har fået i mit liv.
2022 – Jeg er klar.

Slut på Godset

IMG_4376

The Big Five Marathon 2021

Skrevet 14. november 2021

Efter hæleskade og problemer i Zürich med coronatest, var det lørdag den 13. november 2021, efter 16 år tid til at tage revanche med ”The Big Five Marathon”, hvor jeg udgik i 2005.
The Big Five Marathon er ekstremt hårdt. Samtidig er november sommer i Sydafrika, så der var 35 grader på dagen. Det var virkelig varmt. Da der så samtidig kun er syv timer til rådighed mod otte timer i Kina, skal der kæmpes for at komme igennem inde for tidsgrænsen.
Jeg kæmpede og gjorde alt det rigtige. Jeg fik rigeligt med væske og gjorde intet jeg efterfølgende kan ærgrer mig over.

 

Da jeg var kommet over den værste strækning var der 13 kilometer tilbage. Jeg havde knap to timer til at klare strækningen. Det lyder simpelt, men var det ikke i situationen. Jeg troede jeg skiftevis kunne løbe og gå 250 meter. Virkeligheden var anderledes. Jeg kæmpede til jeg bogstavelig talt segnede. Efter 34 kilometer lå jeg på grusstien og var helt væk, til der kom en anden løber, der kunne tilkalde assistance. I åben jeep modtog jeg drop mens jeg blev kørt til målområdets lille sygehus. Her blev jeg færdigbehandlet og udskrevet.

 

Jeg modtog en medalje for fuldført halvmaraton. Jeg er glad for den og stolt af den. Jeg dedikerer den til Carlo, mit barnebarn der kom til verden torsdag aften, mens jeg var her. Der er noget der er meget vigtigere end løb.

 

Dagen efter havde jeg det fint. Det både i hæl og andre lemmer. Hvad der skete under løbet var alene udmattelse.

 

Jeg er ikke bitter, men afklaret med situationen. Jeg har ikke fortrudt rejsen, men har det faktisk godt med forsøget og det der kom ud af det.

 

Jeg er ikke rigtig klog. Jeg overvejer et tredje forsøg, for jeg er stadig hævntørstig på Sydafrika. Jeg tænker, at planlægge på at tage herned igen i 2023. Her skulle løbet gerne ligge ved normal termin i juni. På det tidspunkt er det en del køligere. I år var løbet udsat til november på grund af corona.

 

IMG_4371

HLB HCA Maraton 2021

HCA Marathon 2021

Skrevet 26. september 2021

I dag løb jeg mit tredje maraton på to måneder. Igen var det i fantastisk godt vejr, og igen blev det et rigtig godt resultat for mig.
HCA Marathon i Odense er et halvmaraton der gennemføres to gange. Helt usædvanligt var jeg hurtigst på anden halvdel. Dette blev mit hurtigste maratonløb i 18 år.

 

HLB HCA Maraton 2021 tider

Hvalsø

Skovløberen Maraton

Skrevet 5. september 2021
I det smukkeste efterårsvejr gennemførte jeg i dag “Skovløberen Maraton”, i den tid der var 2. minutter og 7 sekunder hurtigere end jeg gjorde samme sted i 2014.
Desværre blev det sidste gang at “Skovløberen” blev afviklet.
Hvalsø
HLB finish

Iceland Volcano Marathon

Skrevet 24. juli 2021
Iceland Volcano Marathon blev nok den bedste maratonbedrift jeg har gjort i mit liv. Jeg var i løb hele tiden på nær under de kraftige stigninger. Tiden var mere end to timer hurtigere end Marathon On The Rocks sidste efterår. Vægttabet gjorde sin store virkning og den for nyligt overstået skade var ikke hæmmende for præstationen. Tak til mine behandlere og dem der er støttet mig under skadesprocessen. Jeg vil også klappe mig selv på skulderen for at gøre indsatsen, for at blive klar og for at tro på mig selv. Dagen i dag blev fantastisk smuk og betagende. Dette også for Karin der tog et kvart maraton. Vejret kunne ikke have været bedre.
HLB finish